Ny teknologi til rustbeskyttelse
Zinkholdige malinger bruges typisk til at beskytte
stålkonstruktioner i miliøer med f.eks. saltvand og høj
luftfugtighed. Det kan for eksempel være inden for off-shore olie-
og gasudvinding og i vindmølleindustrien.
HEMPADUR AvantGuard® er en portefølje på tre nye zinkholdige
malinger til anti-korrision. Produkterne er baseret på Hempels
patenterede AvantGuard® teknologi, der giver en bedre
rustbeskyttelse end hidtil kendte zink epoxy malinger.
I 2007 fandt Hempels forskere ud af, at kun 1/3 af zinken i en
zinkholdig maling bliver brugt til at beskytte stålet mod rust.
Efter denne opdagelse satte Hempel sig for at finde en måde, hvorpå
zinken udnyttes bedre til rustbeskyttelse. Hempel er i dag en af
verdens førende malingproducenter.
I et tre-årigt erhvervspostdoc-projekt skal Rameez Ud Din
videreudvikle og karakterisere de termodynamiske egenskaber, der
bliver skabt ved brug af Hempels teknologi. Med den nye viden vil
man kunne udvikle bedre forsøgsplatforme og testmetoder, der kan
bruges dels i videreudvikling af teknologien og nye antikorrosive
produkter.
For Hempel er det derfor afgørende, at den nye viden, der kommer
ud af dette samarbejde, vil kunne bidrage til videreudvikling af
ikke bare nye, men også mere miljøvenlige produkter.
– AvantGuard® er måske den største forandring inden for
zinkholdige malinger, siden de først blev introduceret i 1960’erne,
siger Josep Palasi, Technology & Innovation Director i
Hempel.
– For DTU er det spændende at få mulighed for at være med i
dette projekt, da vi ser et stort potentiale i at kunne udnytte den
grundlæggende viden, vi opnår, til udvikling af nye alternative
materialer, der vil have langt mindre skadelig effekt på miljøet,
udtaler Per Møller, professor ved DTU Mekanik.
Rustbeskyttelse og modstand mod revnedannelse bidrager begge til
levetiden for de stålstrukturer malingen beskytter.
Udover at bidrage til forlænget levetid, er AvantGuard
malingerne designet til at være lette at påføre, også under
betingelser, som ellers er vanskelige.
HEMPADUR AvantGuard er et led i Hempels globale vækststrategi,
hvor en af målsætningerne er, at fordoble omsætningen på
forretningsområdet Protective.
Kontaktoplysninger:
Erhvervspostdoc Rameez Ud Din, tlf. 5366 6877
DTU Mekanik, Per Møller, professor, tlf. 4525 4826
IPU, Daniel Minzari, Seniorkonsulent, tlf. 5192 5354
Hempel A/S, Josep Palasi, Technology & Innovation Director,
tlf. +34 937130000
Thomas Bjerre, presse- og mediechef, Innovationsfonden,
thomas.bjerre@innofond.dk, 6190 5019
Budget: 3 mio. kr.
Innovationsfondens investering: 1,5 mio. kr.
Varighed: 3 år






