Fleksibel projektledelse fra R&D styrker Qubiqa
Qubiqa Esbjerg A/S er blandt verdens førende på udvikling og
fremstilling af produktionsudstyr, der pakker og håndterer
isoleringsmateriale som stenuld og glasuld. Virksomheden blev
hårdt ramt af finanskrisen og måtte reducere medarbejderstaben med
70 %
R&D del af bevidst strategi
Qubiqa er igen på vej op og har i dag flere medarbejdere end før
krisen. Samtidig har man, som en del af strategien besluttet at
være mere fleksible og ansætte mere strategisk. Qubiqa anvender
derfor R&Ds fleksible ekspertise og arbejdskraft i perioder med
spidsbelastning.
“Vi oplever i øjeblikket en stor stigning i ordrer, og vi
siger ikke nej. Men det kan være svært at få de rigtige ressourcer
ansat, når markedet stadig er ustabilt, og vi ikke kan tilbyde nye
ansatte en sikker fremtid. Vi er derfor påpasselige med ikke bare
at ansætte løs, selvom vi har opgaverne her og nu,” siger Peter
Berg, der er Director of Projects and Engineering hos Qubiqa.
Sikker projektledelse fra R&D
Qubiqa har i længere tid nu haft seks medarbejdere fra R&D
tilknyttet i kortere eller længere perioder. En af dem er
maskiningeniør Mikkel Enøe Sørensen, som er specialiseret i
projektledelse. Hos Qubiqa Esbjerg A/S har han været projektleder
på flere opgaver. Herunder implementeringen af ordrer til kunder i
Tyskland og England samt udviklingen af et bioenergi-anlæg.
Omstillingsparat og god kommunikation
Én af Mikkel Enøe Sørensens forcer som projektleder er, at han er
100 procent omstillingsparat. Med adskillige års erfaring fra
lignende projektlederopgaver er han både hurtig og dygtig til at
sætte sig ind i nye typer opgaver. En erfaring der nu kommer Qubiqa
til gavn.
“God kommunikation med kunden, konstruktørerne og den værkfører,
der skal lede produktionen ja også montøren og programmøren og dem,
der skal bruge anlægget, er alfa omega, når det gælder
projektledelse,” siger Mikkel Enøe Sørensen.
Investering i opstart
Når nye projekter startes op bruger Mikkel Enøe Sørensen meget tid
på at få spurgt ind til kundens behov og mål med
produktionsudstyret for at forhindre, at det færdige produkt ikke
lever op til forventningerne. Efterfølgende er han tovholder på
projektet og sikrer, at kundens forventninger indfries samt
udfordringerne bliver holdt på et minimum.
Får processen til at flyde
“En dygtig projektleder er en slags katalysator, der får en proces
til at flyde. Der kan opstå mange misforståelser i alle typer
projekter. Min opgave er at holde misforståelserne og fejlene nede
på et minimum, og sørge for, at kunden får de løsninger, de har
behov for,” siger Mikkel Enøe Sørensen
“Når man går i gang med en opgave, vil der altid være noget, som
ikke kan lade sig gøre præcis på den måde, man havde forestillet
sig. Derfor sørger jeg altid for at inddrage kunderne, så meget så
muligt i processen, så de bliver en slags ambassadører for
projektet.”
Faglighed i top
Hos Qubiqa Esbjerg A/S er der stor tilfredshed med R&Ds
arbejde. Selvom arbejdskraften fra R&D umiddelbart er en dyrere
løsning end hvis de ansatte medarbejdere selv, så fortsætter Qubiqa
Esbjerg A/S med at bruge R&D til både konstruktør- og
projektlederopgaver.
“Den kvalitet, som R&D leverer, er helt i top. Vi mærker
tydeligt, at R&D går efter at ansætte fagligt meget kompetente
medarbejdere. Og det er godt. For vi går ikke på kompromis med
kvaliteten overfor vores kunder,” siger Peter Berg.






