Q-Transportmateriel skal levere pallemagasiner til alle Biltemas forretninger i Danmark

Dette billede illustrere Q-Transportmateriel skal levere pallemagasiner til alle Biltemas forretninger i Danmark

“Da størsteparten af Biltemas varesortiment leveres på paller,
skal personalet løfte mange tomme; men alligevel 25 kg tunge paller
i løbet af en dag, og det er for at spare medarbejderne for disse
mange løft, at man nu vil installere en PallEvator i
forretningernes lager,” fortæller Lars Mortensen fra
Q-System.
Pallemagasinet bruges til at stable tomme paller med eksv. en
palleløftevogn og til at udtage 1 palle ad gangen, når man har brug
for den. Det betyder, at pallerne ikke skal håndteres manuelt; men
derimod i gulvhøjde, således forstået, at man bare kører pallen ind
i PallEvatoren, som automatisk løfter den op, så næste palle kan
sættes ind.
Når der er 15 paller i stakken, kan personalet hente den i
magasinet og køre den udenfor.  PallEvatoren bliver placeret
centralt på lageret, så den optimerer arbejdsflowet, men hvad der
også er vigtigt for Biltema er, at medarbejderne ikke længere skal
ud i blæst og regn for at slippe af med en tom palle.
Den første PallEvator blev installeret i Biltemas varehus i
Aalborg, hvor personalet var så tilfredse med ikke længere at
skulle slæbe rundt på pallerne, at ledelsen besluttede, at alle
butikker i Danmark skulle tilbydes at få et pallemagasin på
lageret, og at alle nye varehuse allerede inden åbningen skal
udstyres med en PallEvator. På nuværende tidspunkt  er fire
varehuse blevet udstyret med et pallemagasin, og flere er på
vej.
“Biltema Danmark har i øvrigt opnået endnu en fordel ved
pallemagasinet” fortæller Lars Mortensen: “et mindre tidsforbrug
til læsning i lastbilen, når pallerne skal returneres. Når en
pallestak tages ud af magasinet, står pallerne lige, og der er
ingen paller, der rager ud til siden. Det gør det meget lettere at
placere stakken i lastbilen, og den tager mindre plads op. Det var
en større fordel, end Biltema egentlig havde forestillet sig”,
slutter han

LÆS også: Datakonnektor certificeret til fremtidens datanetværk
Q-Transportmateriel skal levere pallemagasiner til alle Biltemas forretninger i Danmark's Firmaprofil
Cookie-indstillinger