Dansk brugsvandsvarmepumpe eventyr

Dette billede illustrere Dansk brugsvandsvarmepumpe eventyr

“Model Eco” er et energibesparende og miljøvenligt alternativ
til den traditionelle el-vandvarmer og et resultat af et
ELFORSK-projekt med deltagelse af Teknologisk Institut, Vesttherm
og ebmpapst.

Leverandører af spareventilatorer her

Med optimeret design og energieffektive komponenter – bl.a. en
optimeret elektronisk styret ventilator fra ebmpapst – er det
lykkedes at udvikle en brugsvandsvarmepumpe, der lever op til
effektivitetskravene i den bedste energiklasse og matcher de
skrappeste krav i implementeringen af EU’s Ecodesign-krav i
2017.

Den nyudviklede brugsvandsvarmepumpe fra Vesttherm er fire gange
så effektiv som en traditionel el-vandvarmer. Den bruger energien i
luften i stedet for den dyre el i forsyningsnettet, og det er der
stigende efterspørgsel på i en række europæiske lande.

Der er også et betragteligt marked i Danmark, hvor en
brugsvandsvarmepumpe kan reducere elforbruget hos en husejer med en
traditionel el-vandvarmer med ca. 2.000 kWh om året, svarende til
mere end 3.000 kr.

“Der er ingen tvivl om, at vi har et produkt i hastig fremmarch,
og det er skønt at mærke den store interesse her på ISH-messen”,
fortæller Vesttherms direktør Torben Lauridsen fra Frankfurt.

Vesttherm har besluttet sig for at gå “all in” på produktionen
af deres nye “Model Eco” og udvider fabrikken i Esbjerg fra 1600 m2
til 6000 m2.

LÆS også: Nyt fra Teknologisk Institut – Kølesystemer med CO2 – teori og hands on
Dansk brugsvandsvarmepumpe eventyr's Firmaprofil
Cookie-indstillinger