SSAB introducerer Strenx – det nye navn for højstyrkestål

Strenx er designet til applikationer, hvor styrke og
vægtbesparelser er konkurrencemæssige nøgleparametre. Dvs især
inden for industrier, der beskæftiger sig med kraner og løftegrej,
entreprenør maskiner og transport. Strenx højstyrkestål kan med
fordel også anvendes i landbrugsmaskiner, lastbiler samt offshore-
og byggeindustrien. Nu kan kunderne designe mere konkurrencedygtige
og innovative produkter – kraner, der når længere ud, trailere, der
kan håndtere større nyttelast, lastbiler, der bruger mindre
brændstof.

“For kunderne er det et komplet og unikt produkt, da Strenx nu
omfatter tre produktnavne, Optim, Weldox og Domex, som er velkendte
brands hos SSAB og det forhenværende Ruukki. Strenx er resultatet
af mere end 50 års erfaring med produktion og anvendelse af
højstyrkestål, ” siger Gregoire Parenty, chef for markedsudvikling
hos SSAB.

Strenx tilbyder verdens mest omfattende program i højstyrkestål,
både hvad angår styrke og dimensions program. Flydespænding (Re)
går fra 600 Mpa til 1300 Mpa, som gør Strenx til det stærkeste stål
på markedet. Strenx leveres som kvartoplader, båndplader samt rør
og profiler i markedets bredeste dimensionsprogram; tykkelser fra
0,7 mm til 160 mm.

“Vi giver fuld support til designere, konstruktører og kunder,
så de kan opgradere til Strenx. Ved at dele vores unikke erfaring
og brede kendskab til højstyrkestål kan vi garantere de bedste
resultater af slutprodukternes performance,” tilføjer Gregoire
Parenty.

Strenx giver desuden garanteret produktkvalitet samt teknisk
rådgivning og sparring til udvikling af kundernes forretning og
slutprodukter.

www.strenx.com

For yderligere information, kontakt
venligst:

Jan Meier
Country Manger Denmark
Direkt +45 435 666 71
Mobil +45 403 820 73
jan.meier@ssab.com

Cookie-indstillinger