KPK er ny hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold

Dette billede illustrere KPK er ny hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold

KPK Døre & Vinduer, som er en del af Inwido-koncernen,
bliver ny hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Den
relativt ukendte, nordjyske vinduesproducent træder herved ind på
den danske og internationale sportsscene umiddelbart før VM i
kvindehåndbold, der afholdes i Danmark i december 2015.

– Kvindelandsholdet i håndbold er et rigtig godt match for KPK.
Kombinationen af råstyrke, fighter-vilje og gåpåmod vækker stor
genklang hos os, og derfor har vi valgt at teame op foreløbigt for
en periode på godt tre år, siger Mads Storgaard Mehlsen, adm.
direktør i Inwido-koncernen i Danmark.

Håndboldlandskampe er en sportsevent i Danmark, som favner bredt
og fascinerer et stort publikum. Når VM i kvindehåndbold skal
afholdes sidst på året, er der lagt op til en stor
folkefest: 

– Kvindelandsholdet havde jo en fantastisk glansperiode i
slutningen af 90’erme, der kulminerede med OL-guld i Athen i 2004.
Nu har vi et nyt landshold med et stort potentiale. Dette
potentiale vil vi gerne være med til at understøtte ved at skabe ro
på sponsorsiden og støtte op om den mest folkekære sportsgren i
Danmark, siger Mads Storgaard Mehlsen.

I DHF er der også stor glæde over at kunne tilknytte KPK som
hovedsponsor:
 
– Vi er allerede begejstrede for det samarbejde, der venter os med
KPK. De viser et stort engagement, og vi er helt enige om, at der
er et spændende match mellem de værdier og budskaber, der er i
spil. Sammen med AL-Bank er kvindelandsholdet rigtigt godt dækket
ind de næste tre år, lyder det fra direktør i DHF, Henrik M.
Jacobsen.

Navnet KPK er måske ikke så udbredt blandt den almindelige
befolkning endnu, men Mors-virksomhedens vinduer og døre har i
årevis været kendt og foretrukket blandt landets håndværkere. Her
rimer KPK på kvalitet, troværdighed, energieffektivitet og ikke
mindst dansk design og produktion, takket været 35 års erfaring og
produktudvikling på dansk jord – og dette budskab fortjener at nå
ud til et større dansk publikum:

– Vi er en vinduesproducent med noget på hjerte, og derfor har
vi søgt en partner, der kan hjælpe os med at formidle budskabet om,
at et vindue bestemt ikke bare er et vindue. Det har vi fundet i
DHF, som også forbindes med kvalitet, målbevidsthed, ydmyghed og
ikke mindst råstyrke, når det gælder. Både DHF og KPK er godt,
dansk håndværk i topklasse, og jeg er sikker på, at dette bliver et
stærkt partnerskab, slutter Mads Storgaard Mehlsen.

Sponsoratet løber foreløbigt tre år frem og inkluderer bl.a. VM
2015 i Danmark, OL 2016 i Brasilien, EM 2016 i Sverige og VM 2017 i
Tyskland.

Cookie-indstillinger