Den eftertragtede bevilling er Det Europæiske Forskningsråds
højeste anerkendelse. Den gives udelukkende til “exceptionelle og
etablerede forskningsledere”, som allerede har fremragende
forskning på samvittigheden, så de kan tage chancer og gå nye veje
på deres felt.
I Kim Guldstrand Larsens tilfælde er det belønningen for et
nytænkende forslag til, hvordan fremtidens it kan håndtere
indviklede systemer ude i virkeligheden. Forskningsprojektet
LASSO (“Learning, Analysis, SynthesiS and Optimization of
Cyber-Physical Systems”) fokuserer på såkaldte “cyberfysiske”
systemer:
– Det handler om, at vi efterhånden får it overalt, som via
sensorer og indbyggede computere styrer alle mulige processer og
systemer ude i den fysiske virkelighed. Men vi er nødt til at gøre
noget for at tackle den voksende kompleksitet, siger Kim Guldstrand
Larsen.
Datalogerne fra Aalborg Universitet samarbejder i forvejen med
virksomheder inden for energi- og transportsektoren om deres
konkrete problemer med cyberfysiske systemer til planlægning af
offentlig transport og koordinering af energiforbrug og
energiproduktion.
– Der bruger vi især den viden og de værktøjer, vi har på
hylderne i forvejen. Men i det nye projekt skal vi ned og have fat
i de grundlæggende teknikker, algoritmer og matematiske modeller,
så vi kan forbedre dem og skabe en ny generation af skalerbare
værktøjer, fortæller Kim Guldstrand Larsen.
Modeller og maskinintelligens
I praksis skal det ske ved at kombinere to datalogiske
discipliner med hver deres fordele på en hidtil uset måde for at
skabe en fornuftig balance.
Den ene disciplin benytter ekstremt grundige men derfor også
komplicerede og tidskrævende modeller af virkeligheden til at give
helt præcise svar. Det kaldes “model checking” og er Kim Guldstrand
Larsens eget ekspertområde.
– Vi kan afsøge alle ender og kanter og modellere alle dele i et
system, så vi kan sige præcis, hvad der vil ske, og give garantier
for, at det vil virke. Problemet er, at modellerne bliver enormt
komplekse og derfor er svære at lave. Vi har fx brugt rigtig meget
krudt på at få tidsaspektet med, så tingene også virker til rette
tid, forklarer han.
Den anden disciplin bruger en form for kunstig intelligens til
at lade systemer træffe så gode beslutninger som muligt ud fra
forhåndenværende oplysninger og sandsynlighedsberegning. Det kaldes
maskinlæring (machine learning), og AAU’s Institut for Datalogi har
en hel forskergruppe i maskintelligens, som skal deltage i
LASSO-projektet.
– Machine learning bliver brugt rigtig mange steder i vores
samfund, hvor det er svært at give absolutte garantier. Hvis du fx
har et smart kamera med autoindstilling, forsøger det at gøre det
så godt som muligt i situationen. Det er ikke sikkert, at det gør
det 100 procent perfekt hver gang, men du er stadig glad for, at
det giver bedre kvalitet på dine billeder, forklarer Kim Guldstrand
Larsen.
Tanken om at kombinere modellernes hårde garantier med
maskinintelligensens “så-godt-som-muligt” tilgang får ros fra Det
Europæiske Forskningsråd, der betegner det som en dristig men
potentielt banebrydende idé. For Kim Guldstrand Larsen giver det
meget mening at gøre forsøget:
– Hvis du tager en bil, er der dele som bremserne, der absolut
skal virke hver gang og til tiden. Omvendt kan der være andre dele
af bilens system som fx bilradioen, hvor du kan give køb på de 100
procent, fordi det ikke er livsvigtigt. På samme måde er projektet
her en konfrontation mellem en teknik, som giver absolutte
garantier ved at tage højde for alt, med en anden teknik, som
optimerer så godt man nu kan ud fra de oplysninger, der er til
rådighed. Det er i den kombination, der ligger nogle nye muligheder
for at udvikle den it, vi har brug for i store cyberfysiske
systemer, opsummerer Kim Guldstrand Larsen.
Vigtigt for hele Aalborg Universitet
ERC-bevillingen er en milepæl i professorens egen karriere, men
stoltheden rammer bredt. Institutleder Kristian G. Olesen fra
Institut for Datalogi sætter ord på:
– Det er en bemærkelsesværdig udmærkelse, der kun er de færreste
forundt, og et fortjent højdepunkt i en i forvejen fantastisk
videnskabelig karriere, som det har været en fornøjelse at følge.
Samtidig har anerkendelse på det niveau betydning for hele
instituttet og hele Aalborg Universitet. Det er noget, der bliver
lagt mærke til ude i verden, og det er med til at blåstemple
kvaliteten af den forskning, der foregår her
