Plastindustrien: Regeringsgrundlaget udstikker en rigtig kurs
Plastindustriens direktør Thomas Drustrup er overordnet tilfreds
med de politiske retningslinjer, som den nye Venstre-regering
udstikker i regeringsgrundlaget:
– Der er mange løse hensigtserklæringer og knap så mange specifikke
initiativer i regeringsgrundlaget. Det skinner dog alligevel
igennem, at regeringen er optaget af at skabe bedre forhold for
erhvervslivet. Vi vil som brancheorganisation derfor
involvere os aktivt i lovgivningsprocessen, så de gode intentioner
også bliver for-vandlet til konkret lovgivning, der styrker de
danske plastvirksomheders muligheder for at skabe vækst og
arbejdspladser.
Helt konkret bider Thomas Drustrup mærke i, at regeringen vil
afsætte 2.1 mia. kr. i 2018-2020 for at gøre både nemmere og
billigere at foretage generationsskifte i familieejede
virksomheder. Derudover vil regerin-gen genindføre
formueskattekursen, der blev sløjfet af den tidligere
regering.
– Det er rigtig godt, at regeringen vil gøre noget for at styrke de
familieejede virksomheder, som vi har rigtig mange af i vores
medlemskreds. Da SR-regeringen tidligere i år afskaffede
formueskattekursen, så blev det pludselig hen over natten langt
sværere at lade en virksomhed gå i arv fra én generation til den
næste uden, at den blev voldsomt drænet for kapital. Den skævert
bliver der nu forhåbentligt rettet op på, udtaler Thomas
Drustrup.
Ingen skatter eller afgifter skal stige
Hvis det står til regeringen, så er der ikke skatter eller
afgifter, som skal stige i den indeværende valgperio-de, og den
ambition får positive ord med på vejen af Plastindustriens direktør
Thomas Drustrup:
– Fundamentet for det danske velfærdssamfund er, at vi har nogle
private virksomheder, som er i stand til at tjene penge og skabe
arbejdspladser. Det er ingen hemmelighed, at det i en længere
periode har været svært at fastholde produktionsarbejdspladser i
landet bl.a. på grund af det høje skatte- og afgiftstryk. Derfor er
det afgørende, at der nu kommer lidt ro på området, så
virksomhederne ikke bliver yderligere økonomisk udfordret i forhold
til deres udenlandske konkurrenter.
Eneste skår i glæden er i den forbindelse, at regeringen konkret
nævner, at den fremtidige udvikling af PSO-afgiften afhænger af
forhandlinger med EU.
– Der er mange ubekendte i forhold til, hvordan PSO-afgiften
fremadrettet kommer til at se ud i Danmark. EU kigger nemlig
kritisk på, hvordan Folketinget har sat systemet sammen, og det kan
føre til ændringer. Vi me-ner helt grundlæggende, at det vil give
god mening at finde en smartere måde at finansiere omstillingen til
me-re vedvarende energi end gennem PSO-afgiftssystemet. Som det ser
ud i dag giver PSO’en nemlig kli-mamæssigt bagslag, da den
medvirker til , at produktion og arbejdspladser rykker til
udlandet, hvor industrien er langt mindre energieffektiv end i
Danmark, forklarer Thomas Drustrup.
Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse
I regeringsgrundlaget adresserer Venstre også den mangel på dygtige
faglærte, som Plastindustrien og andre organisationer længe har
gjort opmærksom på. Regeringen skriver, at de vil arbejde for, at
erhvervs-uddannelserne bliver mere attraktive.
Målsætningen er, at mindst 25 pct. i 2020 og mindst 30 pct. i 2030
skal vælge en erhvervsuddannelse direk-te efter 9. eller 10. klasse
– måltal der stammer fra EUD-reformen, som træder i kraft efter
sommerferien. Det fremgår også, at uddannelserne skal rettes mod
det arbejdsmarked, der venter eleverne.
– Det er glædeligt, at Venstre direkte nævner samfundets
store behov for flere faglærte. Det er dog vigtigt at understrege,
at det ikke kun handler om at øge kvantiteten – vi skal også
fokusere på kvalitet. Vi skal have endnu flere dygtige og
motiverede unge til at vælge erhvervsuddannelserne, og vi skal
sikre, at de søger mod de uddannelser, hvor manglen på arbejdskraft
er stor. I vores branche er det fx plastmagere og værktøjsmage-re,
der er efterspørgsel på, siger Thomas Drustrup, og understreger, at
der er praktikpladsgaranti til plastma-gerelever






