Skal vi ikke prøve bare at uddanne dem der er brug for?
Der bliver rift om danske ingeniører og bygningskonstruktører.
Store infrastrukturopgaver, klimaprojekter, energiomstillinger og
øget byggeri som følge af urbaniseringen vil i de kommende år øge
efterspørgslen på veluddannet arbejdskraft indenfor det tekniske og
konstruktionsmæssige område.
For de små og mellemstore virksomheder kan det godt være en
udfordring. Her må man tænke i nye baner for at få fingrene i
talentfulde medarbejdere. Et firma taler om, at de ofte hyrer
medarbejdere, som egentlig ikke passer på den efterspurgte
kompetenceprofil – eksempelvis geologer. Herefter bruger de så tid
og penge på at videreuddanne og omskole dem. Det kan ifølge
virksomheden nemt koste over 100.000 kroner at ansætte og omskole
en medarbejder. Men reelt har de ikke det store valg.
Jeg kan godt forstå virksomhedernes håndtering. Men kan det
virkelig være meningen? Ville det ikke være en del nemmere, hvis
uddannelsessystemet i højere grad bare uddannede den arbejdskraft,
der er brug for? I stedet har man i årevis masseproduceret
akademikere med alverdens eksotiske titler uden nogen rigtig skelen
til om der efterfølgende var arbejde til dem – som andet end
overkvalificerede sekretærer, der sjældent bruger de kompetencer,
de har tilegnet sig gennem fem år på universitetet.
Verden er ved at ændre sig. På de videregående uddannelser ser
man en klar tendens til, at de unge nu i højere grad vælger
uddannelser, som retter sig mod erhvervslivet og har sikre
jobmuligheder – særligt i forhold til byggeriet. Eksempelvis har
uddannelsen til bygningskonstruktør på Erhvervsakademiet Lillebælt
optaget det højeste antal nogensinde og installatør og
energiteknolog er gået frem med 59 og 60 procent.
Så der er lyspunkter. Men det er langtfra nok. Faktum er, at
køen af arbejdsløse akademikere stadig bliver længere. Ledigheden
steg i foråret og er på 11.697 på et tidspunkt, hvor den økonomiske
krise er ved at være slut. 28,4 procent af de nyuddannede er stadig
ledige et år efter afsluttet uddannelse. Det er en stigning på lidt
over 10 procent på et år. Imens bliver der eksempelvis indenfor
industrien kun udlært 756 industriteknikere imens 1.627 går på
pension, ifølge Dansk Metal.
Uddannelsessektoren uddanner flere end arbejdsmarkedet kan
beskæftige indenfor visse grupper år efter år. Samtidig må de
mindre virksomheder gøre alverdens krumspring for at få de folk, de
har brug for. Her er der fra politisk hold virkelig plads til
forbedringer. I Arbejdsgiverne glæder vi os til at følge hvordan
den nye undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) tager fat om
problemerne






