GreenLine – Biogas af gylle og restprodukter – brændsel med fremtidspotentiale
Ingeniørfirmaet GreenLine har projekteret og bygget et 650
kilo-watt landbrugs-biogasanlæg i Nessa, som ligger i
Burgenlandområdet i Sachsen-Anhalt. Anlægget, som har kørt på fuld
kraft siden 2015, forarbejder primært gylle og fast gødning.
I Tyskland er energiudnyttelse af substrater fra landbruget, som
gylle, gødning og foderrester, stadig rentabelt, når der er tale om
en vis besætningsstørrelse. I forbindelse med en ny udgaver af
gødningsforordningen og en tilladelse til at øge lagerkapaciteten i
animalsk landbrug, kan biogasanlæg alt i alt blive endnu mere
attraktive.
“Hvis man alligevel skal bygge en tank, kan et bio-gasanlæg
udgøre en del af denne investering og samtidigt generere en god
forrentning af egenkapitalen”, understreger Frank Nielsen,
administrerende direktør for Greenline GmbH & Co. KG. Dertil
kan rene gylleanlæg kan bygges betydeligt billigere end
Nawaro-anlæg.
Ifm. egenudnyttelsen af varme og strøm, giver anlæg på mere end
75 kW sammenlagt mere mening.
Ud over at gylleproblematikken medfører strengere betingelser
for anvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien, bliver
flere substrater fra malterier, mejeriselskaber og
fødevareproducenter i stigende grad tilgængelige på markedet.
Anlæggets operatør er “Milch- und Zuchtfarm GmbH” med hovedsæde
i Teuchern/Nessa samt Biogas Oster & Voss fra Plattenburg/Groß
Gottschow. Sammenlagt kan der genanvendes 30.000 tons gylle, 2.000
tons fast gødning og 3.000 tons majs pr. år.
Ifm. konstruktionen af anlægget blev der især lagt vægt på
synergieffekterne til mejeridriften. Etableringen af de nødvendige
gærings- og lagertanke, et lukket pumpekredsløb, en komplet
varmekoncept og en optimal nyttiggørelse af de flydende og
separerede restprodukter har medført en meget høj effektivitet,
både i mejeridriften og i biogasanlægget.
Det aktuelle udbytte af gæringen er fx. langt over
forventningerne, hvorfor den planlagte mængde af majs sandsynligvis
kan reduceres betydeligt. Takket være et kvalitetsorienteret
materialevalg og optimerede systemfunktioner sikrer
landbrugsbiogasanlægget også høj produktivitet med lave
investeringer og driftsomkostninger, sammenlignet med branchens
standarder.
Årligt bliver 2.2 millioner normalkubikmeter biogas ledt via et
kraftvarmeværk og ind i de regionale elnet. Varmen anvendes som
procesvarme til biogasanlægget og mejeridriften, samt til
opvarmning af boliger.
“Netop pga. de forringede rammebetingelser om vedvarende energi
(EEG), spiller substrat- og logistikkoncepter, samt lave
anlægsomkostninger en stadig vigtigere rolle. Kun på denne måde kan
man sikre, at vedvarende energi og især energiudnyttelse af biogas
forbliver en af flere konkurrencedygtige muligheder”, opsummerer
Nielsen.






