Aalborg Universitet – Antennelaboratorium i verdensklasse opføres i Aalborg

Amerikanske Intel har allerede 250 ingeniører i Aalborg, og de
får fremover adgang til et af verdens mest avancerede
testlaboratorier for fremtidens antenner. Selve bygningen bliver på
mange måder enestående. Bygningen får et 140 kvadratmeter stort
tag, som kan skubbes helt til side, og en 154 kvadratmeter stor
væg, som kan køres ned, så der bliver fuldstændig åbent ud til det
fri. Det er noget af det, der gør opførelsen af den kommende
antennebygning til en krævende opgave.

Til gengæld opfylder planerne til fulde de ønsker, professor og
forskningsleder Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets
Institut for Elektroniske Systemer gennem flere år har kæmpet for
at få opfyldt.

– Vi mangler faciliteterne, og det har været et problem for os,
at det har trukket ud så længe. Men den her løsning er meget bedre
end det, vi ellers har haft på tapetet. Så den har været værd at
vente på, siger Gert Frølund Pedersen, som er kendt for sin
ekspertviden om antenner, mobildækning og smartphone-design.

Også fra Aalborg Kommunes side er der begejstring over
det nye antennelaboratorium:

– Samarbejdet mellem NOVI, Intel og Aalborg Universitet er et
godt eksempel på den nordjyske sammenhængskraft på tværs af
forskermiljøerne og erhvervslivet. Bygningen giver parterne
mulighed for at styrke deres profil på området yderligere, og vi
får et antennelaboratorium i den absolutte verdensklasse. Det kan
vi godt være stolte af, kommenterer borgmester i Aalborg Kommune
Thomas Kastrup-Larsen.

Regn en risiko for dyrt udstyr

Muligheden for at åbne det nye laboratorium ud mod det fri er
afgørende for uforstyrrede kvalitetsmålinger af trådløs teknologi.
Det indebærer også, at bygningen kommer til at mangle nogle normalt
bærende elementer, så den i stedet skal konstrueres med ekstremt
kraftige stålbjælker fra kælder til loft for at være stabil i al
slags vejr. Desuden skal de flytbare bygningsdele kunne rulles på
plads igen i en fart af hensyn til det dyre laboratorieudstyr, hvis
det fx begynder at regne. Målsætningen er, at det skal kunne ske på
blot 60 sekunder, og det er slet ikke standard for eksisterende
dørløsninger i den størrelse. Men i det hele taget er der ikke
meget standard over planerne.

– Byggeriet er rent teknisk en meget stor udfordring, men vi har
ønsket at skabe endnu bedre rammer omkring samarbejdet mellem Intel
og Aalborg Universitet. Antenneforskning er i forvejen et af
universitetets specialer, og laboratoriet skaber grobund for et
væld af underleverandører og nye studerende til byen. Derfor har
det ikke været svært for os at sige ja til projektet, siger
administrerende direktør Jesper Jespersen, NOVI Forskerpark, der
står bag det knap 5.000 m2 store byggeri.

Forberedt for 100 meter høj bue

Hele antenneforskningsgruppen med 40 forskere flytter til
Aalborg Universitets del af den nye bygning. I den anden ende
rykker Intels danske udviklingsafdeling for antenneteknologi ind.
Afdelingen ligger i øjeblikket i Nørresundby, men med flytningen
kommer medarbejderne tæt på kollegerne fra Intel Mobile
Communications Denmark i NOVI Forskerpark.

Universitetet og virksomheden får hver sin del af bygningen med
egne laboratorier, men indretningen giver plads til at udbygge
samarbejdet mellem parterne. Samtidig ser professor Gert Frølund
Pedersen den nye bygning som et vigtigt skridt på vejen mod at få
etableret den 100 meter høje bue til tekniske målinger, som
forskerne har ønsket sig og lagt planer for de seneste år.

– Buen er ikke med i projektet i første omgang, men den er tænkt
ind i det. Fx skal vi kunne åbne hele laboratorierummet op, hvis vi
skal kunne bruge buen, og det får vi nu mulighed for. Det vil dog
kræve en ændring af lokalplanen at sætte buen op, og finansieringen
af den er heller ikke med i den her omgang, fortæller Gert Frølund
Pedersen.

Alligevel løber Aalborg Universitets investeringer i det nye
antennelaboratorium op i et større tocifret millionbeløb. Det
Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet bidrager med en del af
dem:

– Unikke og opdaterede laboratoriefaciliteter er nødvendige for
at kunne samarbejde med de bedste industrielle partnere og have et
internationalt akademisk samarbejde, lyder dekan Eskild Holm
Nielsens begrundelse