Fornuften vandt. Erhvervsskolerne får alligevel de 150 millioner
kroner til nyt udstyr – dog først i 2017. Men alligevel må man
glæde sig. Det er et skridt i den rigtige retning. Erhvervsskolerne
er længe blevet underprioriteret, selvom der er en kolossal mangel
på faglærte på arbejdsmarkedet. Smede, industriteknikere, svejsere,
værktøjsmagere og automatikteknikere skal man kigge langt efter.
Køen ind i gymnasierne er derimod lang – det samme er
arbejdsløshedskøen fra mange akademiske uddannelser.
Desværre skal erhvervsskolerne ikke fritages en besparelse på to
procent om året de kommende år, som regeringen vil pålægge alle
statslige institutioner. Som man ellers havde forestillet sig. Men
Danske Erhvervsskoler vurderer alligevel, at politikerne samlet
sender et stærkt politisk signal om, at man vil
erhvervsskolerne.
Hvad mon der fik politikerne til at skifte mening? Måske var det
udsigten til, at de selv må klare et sprunget vandrør i fremtiden.
Eller historier om industrivirksomheder, der må lade ordrer gå til
konkurrenter i udlandet, fordi de ikke kan skaffe medarbejderne til
at betjene og vedligeholde maskinerne. Der bliver statskassen snydt
for mange kroner.
Det kan også være en erkendelse af, at det ikke duer, at
fremtidens håndværkere skal uddannes på fortidens materiel, når man
samtidig gerne vil højne prestigen for erhvervsskolerne.
Når det nu handler om prioriteringer, så kan det ofte være svært
at få øje på, at det er vores viden og tekniske kunnen, der er
vores stærkeste kort i konkurrencen med lande, hvor
lønomkostningerne er væsentligt lavere. Men her skete der så noget.
Erhvervsskolerne blev prioriteret. Selvfølgelig får man ikke meget
af det dyre tekniske udstyr som CNC-styrede maskiner, der let
koster en million per maskine. Men 150 millioner skulle alligevel
række et stykke og gøre en forskel.
Måske vil det lykkedes at vende udviklingen i tide, så vi ikke
kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år, som de foreløbige
prognoser viser. I så fald vil politikerne alligevel ikke selv
skulle smøre ærmerne op, når der springer et vandrør. Eller få olie
under neglene, når en maskine driller. Måske vil der faktisk være
en håndværker at ringe til i fremtiden og måske vil Danmark bevare
sin position som produktionsland til glæde for mange virksomheder
og tusindvis af mindre underleverandører over hele landet,
statskassen og i sidste ende velfærden.
