Dansk Energirådgivning – Der er stadig masser af energi-spareprojekter

Dette billede illustrere Dansk Energirådgivning – Der er stadig masser af energi-spareprojekter

Det er et billede landets største producent af
energibesparelser, Dansk Energirådgivning A/S, har svært ved at
genkende.

 —

– Der er masser af projekter derude. Når nogle
energiselskaber/brancheforeninger siger, at alle de ‘lavthængende
frugter’ er plukket, svarer det ikke til den virkelighed vi møder.
Der hænger stadig mange frugter på de nederste grene, men enten kan
de ikke se dem, eller også har de ikke selv ressourcerne til at
plukke dem, siger Michael Kamstrup Søndergaard, adm. direktør i
Dansk Energirådgivning A/S.

Kraftig vækst i gazelle-virksomhed
Dansk Energirådgivning A/S lever af at lokalisere og gennemføre
energispareprojekter hos især små og mellemstore virksomheder, og
de lever godt. Virksomheden er i kraftig vækst og er netop blevet
kåret til Gazellevirksomhed for andet år i træk, og med en
markedsandel mellem ca. 13 % på de indrapporterede
energibesparelser er Dansk Energirådgivning den største producent
på markedet.

– I både 2013 og 2014 leverede vi mellem 12 og 13% af de samlede
indberettede energibesparelser. Det forventer vi at øge med 100 %
over de næste to år. Vores største udfordring er hverken hård
konkurrence eller manglende opgaver, men at kunne følge med
efterspørgslen på vores ydelser, siger Michael Kamstrup
Søndergaard.

Stort potentiale i SMV-markedet
Selv om Dansk Energirådgivning A/S udfører projekter i alle
størrelser, er væksten og potentialet størst i de små og
mellemstore virksomheder.

– Ser man på Danmark udefra, er vi et land af små og mellemstore
virksomheder. Selvfølgelig er de allerstørste virksomheder som fx
LEGO meget synlige, men det samlede potentiale i mindre
virksomheder er meget større, fordi der er så mange. Så når
forskere og energiselskaber har svært ved at se potentialet, er det
fordi de ikke som os er ude i markedet og ved hvad der foregår hos
SMV’erne.

Energispareordningen er generelt en velfungerende
ordning

Den administrerende direktør er generelt enig med konklusionen i
rapporten fra Deloitte om Energispareordningen. Der er generelt
tale om en velfungerende ordning, som i høj grad er med til at
sætte fokus på energibesparende projekter. Dog mener han, at der
med fordel vil kunne laves mindre justeringer for få gennemført
endnu flere besparelser.

– Muligheden for tilskud til energiforbedringer er stadig en
væsentlig motivation for virksomhederne, og der er stadig mange
virksomheder, der enten ikke har gennemført energispareprojekter
eller ikke har udnyttet det fulde potentiale for energibesparelser.
Samtidig er ordningen med til at fremme udviklingen af ny og
forbedret teknologi. Projekter, der ikke var rentable for fem år
siden, kan gennemføres i dag med forbedret teknologi, siger
direktøren.
 
Tilskud direkte til slutbrugeren
Han foreslår, at der indføres krav om, at tilskuddet skal
udbetales direkte til slutbrugeren, som det sker hos Dansk
Energirådgivning A/S.

– Det vil gøre ordningen mere gennemsigtig, og stoppe de
mellemmænd, der ikke tilfører værdi. Vi får vores honorar fra
kundens samlede besparelse efter ‘no cure, no pay’-princippet og
bidrager på den måde ikke til de stigende tilskudspriser pr. kWh.
Tværtimod har vores honorar pr. kWh været svagt faldende de sidste
tre år, siger Michael Kamstrup Søndergaard.

Cookie-indstillinger