Brdr. Holst Sørensen – Stor maskinhandlerforretning skal sælge Giant minilæssere

Dette billede illustrere Brdr. Holst Sørensen – Stor maskinhandlerforretning skal sælge Giant minilæssere

Karl Mertz A/S skal sælge de gule minilæssere der er kendt for
høj løftekraft og lav egenvægt. Maskniner afsættes til landbrugs-
og industrisegmentet.

Karl Mertz A/S med hovedsæde i Sakskøbing driver 4 filialer og
er geografisk placeret i et område, som giver Giant
forhandlernettet endnu et løft mod importørens ambitionen om at
“være lokale og tæt på kunderne” i hele landet.
Den nye forhandler beskæftiger 50 mand i de 4 afdelinger indenfor
både salg, service og administration. Serviceflåden med 15 biler
der kører i området sikrer i forvejen en god backup for de
nuværende kunder og det kommer nu Giant kunder til gode.

Giant matchede kvalitetskrav
“Vi har igennem en længere periode søgt efter en stærk og handy
minilæsser, som vi kunne tilbyde vores kunder. Vi har hele tiden
ledt efter et mærke, som kvalitetsmæssigt kan matche vores øvrige
maskiner, vi har i huset. Vi har ledt efter et mærke med styrke,
høj vestlig kvalitet og er derfor meget glade for vi nu kan tilføje
Giant i vores program. Vi har godt fat i både entreprenør- og
landbrugsbranchen med vores nuværende maskinprogram og Giant er et
attraktivt supplement til begge disse brancher. Vi forventer os
meget af det indgåede samarbejde og glæder os til at vise kunder og
interesserede det seneste skud på stammen” Udtaler Anders Hansen,
administrerende direktør, Karl Mertz A/S. 

Brikkerne er faldet på plads
“Vi er glade for at tingene er faldet på plads og kan oplyse at
Karl Mertz A/S tilføjes vores Giant forhandlernet i Danmark. Vi
stræber efter at være så tæt på vores kunder som muligt, med både
service og salg. Vi ser frem til det kommende samarbejde” udtaler
Willi Jønsson fra Brdr. Holst Sørensen A/S

Cookie-indstillinger