Det skal der nu gøres noget ved, mener Dansk Standard og Danske
Anlægsentreprenører.
Når strøm- eller vandforsyningen pludseligt bliver afbrudt kan
det være til stor gene og irritation for de mange mennesker, det
går ud over – hvad enten det er derhjemme eller på jobbet. Men
faktisk har det også store samfundsøkonomisk konsekvenser, når en
nedgravet ledning ved en fejl bliver gravet over.
– Der findes utroligt mange nedgravede ledninger i Danmark – men
det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvor de er. I dag
findes der desværre ikke særligt sikre oplysninger på området. Og
det medfører store tab – både samfundsøkonomiske og
privatøkonomiske, siger Niels Nielsen, Branchedirektør i Danske
Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Derfor har Dansk Standard sammen med Danske Anlægsentreprenører
taget initiativ til en gennemgribende revision af standarden DS
462, Registrering af ledninger. Alle aktører på området har
mulighed for at deltage i revisionen og dermed få indflydelse på
den kommende standard.
– Det er helt afgørende, at entreprenørerne ved, hvor ledningerne
er, inden de starter gravearbejdet. Der er derfor brug for et
værktøj, der kan beskrive, hvordan registrering af ledninger kan
foretages på en nutidig, sikker og præcis måde. Det har stor
betydning for de mange gravearbejder, der hver dag finder sted
rundt omkring i landet, siger Niels Nielsen og understreger, at det
også en forudsætning, at anvendelsen af den kommende standard
bliver obligatorisk, hvis det skal medføre den ønskede reduktion i
antallet af ledningsskader samt øget produktivitet i
gravearbejderne.
Den store usikkerhed om ledningernes placering betyder nemlig,
at gravearbejdet bliver mere tidskrævende, fordi det skal udføres
ekstra forsigtigt. I tillæg til det ekstra tidsforbrug opstår mange
graveskader på ledninger, der kunne have været undgået.
Det er et stigende problem, både fordi entreprenørerne oplever,
at det bliver sværere at få oplysningerne, og fordi oplysningerne
ofte slet ikke er tilstrækkelig præcise. Samtidigt tilgodeser den
teknik, der tidligere er blevet brugt i forbindelse med
registrering af ledninger, ikke den teknologiske udvikling, der har
været på området.
– Der er sket en enorm teknologisk udvikling siden 1994, hvor den
nuværende standard er fra. Det gælder bl.a. GPS-måleinstrumenter,
der er blevet meget mere udbredte i dag, samt en række udviklinger
som har haft en forenklende effekt på landmåling, fortæller Hjörtur
Sigurðsson, Civil ingeniør i den international landmålervirksomhed
Spotland A/S.
Udover nye teknologier på landmålings- og registreringssiden, er
der også sket store fremskridt på gravesiden.
– I dag kan de fleste entreprenørmaskiner udstyres med et
maskinstyringsanlæg, som i princippet fungerer på samme måde som et
GPS anlæg. Det giver maskinføreren et meget nøjagtigt
måleinstrument, der betyder, at han – hvis han får adgang til
nøjagtige data på de eksisterende ledninger i jorden – kan udføre
sit arbejde langt mere nøjagtigt og effektivt og uden at skade de
nedgravede ledninger, siger Hjörtur Sigurðsson.
Derudover er verden blevet mere digital. De fleste projekter
bliver projekteret i 3D, og de fleste ledninger bliver registrerede
i 3D, fordi mange ledningsejere stiller krav om det. Det er således
helt afgørende med en standard, der er up to date og både tager
højde for de fremtidige regler for registrering af ledninger med
den nyeste teknologi og til såvel eksisterende som nye anlæg.
Alle aktører inden for etablering og registrering af ledninger
har mulighed for at deltage i revisionen af standarden DS 462,
Registrering af ledninger. Dansk Standard holder informationsmøde
om revisionen 17. november i København og 10. december i
Skanderborg.
Fakta
Hvert år medfører overgravede ledninger store økonomiske tab og en
lang række erstatningssager mellem
ledningsejere og forsikringsselskaber – samt en masse unødige
gener, der påvirker både private og erhvervslivet, fx i form af
vand- eller strømforsyninger eller kabler til kommunikationsbrug,
der bliver afbrudt.
En mere præcis registrering af nedgravede ledninger og kabler
påvirker således en lang række aktører – lige
fra ledningsejere og graveaktører til forsikringsselskaber og
myndigheder. For nogle år siden etablerede myndighederne
LER-registeret. Det henviser dog kun til ledningsejerne i
graveområdet. Det er stadig ledningsejerne, der er ansvarlige for
at afgive oplysninger – og de er ikke altid lige præcise.
Oplysningerne er heller ikke tilgængelige på nettet.
