Danske folkeskoler indsætter dræberteknologi i kampen mod rotter
– På trods af, at Hunderupskolen har fået etableret et helt nyt
kloaknet under skolen, så er det alligevel lykkes rotterne at grave
sig op via en brønd, og derved få fri adgang til skolegården.
Derfor besluttede vi i samarbejde med kommunen, at vi ved hjælp af
højteknologiske rottefælder ville blive rotterne kvit en gang for
alle, og det er vi nu i gang med, forklarer Ralf Lindensparre, der
er pedel på Hunderupskolen.
Bekæmpelsen har ifølge Ralf Lindensparre vist sig særdeles
effektiv, og Hunderupskolen er nu rottefri i kloaknettet under
skolen. Det har kostet 240 rotter livet. Der er nu installeret to
fælder som lukker af ud mod det store offentlige kloaknet på Sønder
Boulevard og dræber de rotter, der forsøger at komme ind under
skolen.
– Ud over, at det selvfølgelig først og fremmest handler om
skolebørnenes sikkerhed, fordi rotter på grund af dødeligt
smitsomme sygdomme er farlige for mennesker, så er der også en
økonomisk gevinst ved at udrydde alle rotter i kloaknettet.
Rotterne ødelægger ikke længere vores kloaknet, som vi for få år
siden har renoveret. Samtidig er der ikke længere en risiko
for, at de kommer ind i bygningerne og gør skade for millioner af
kroner, siger Ralf Lindensparre.
Rotteinvasion på Bording Skole startskud
Den intelligente rottebekæmpelse har resulteret i, at kommuner,
forsyningsselskaber, boligselskaber, fødevarevirksomheder,
hoteller, hospitaler m.fl. over hele landet, er lykkes med at
udrydde rotteproblemer uden brug af gift.
Den effektive bekæmpelse har også givet genlyd på skoler over hele
landet. Den danske virksomhed, Wisecon A/S, der er verdens førende
inden for intelligent bekæmpelse af rotter, melder om en markant
stigning i antallet af folkeskoler, der effektivt vil udrydde
rotterne på skolernes område.
– Siden 2012, hvor Bording Skole blev invaderet af rotter og
Ikast-Brande kommune måtte betale et tocifret millionbeløb for
oprydning og ødelæggelser efter rotter, har skolerne over hele
landet i stigende omfang efterspurgt vores giftfri og intelligente
løsninger, der kan sikre skolerne og gøre dem rottefri, forklarer
markedschef hos Wisecon Per Sørensen.
Sikkerhed for skolebørn og bygninger
Den elektroniske rottefælde, WiseTrap, fungerer på den måde, at når
rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt
dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne.
Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med
kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin
vej dertil.
– I modsætning til f.eks. gift eller almindelige rottespærrer, så
kan vi med intelligent bekæmpelse zone for zone udrydde områder for
rotter, og så til sidst lukke af ud mod den offentlige kloak, så
der ikke kommer rotter ind på skolernes område igen. Vi kan bekæmpe
rotterne og sender ikke bare rotterne videre til næste matrikel, og
det er helt unik, forklarer Per Sørensen.
Det helt afgørende ved fælderne og en effektiv bekæmpelse er, at
de er integreret med et såkaldt WisePlan overvågningssystem, hvor
den ansvarlige via computere har overblik over drift og status og
hele tiden kan følge med i, hvor mange rotter, der er dræbt og af
hvilke fælder. Den viden betyder, at man ved nøjagtig, hvornår en
fælde skal flyttes i forhold til den udarbejdede
bekæmpelsesplan






