Atlas Copco – Dyn@Link skaber maskineffektivitet på højt plan
Det intelligente telematiksystem giver mange muligheder for at
optimere anvendelsen af maskinparken, reducere omkostninger til
vedligeholdelse samt spare tid og penge.
Leverandører af kombinationsfiltre
Atlas Copcos Dyn@Link og Dyn@Link Advance-system gør det lettere
at holde et vågent øje med maskinerne. Med Dyn@Link kan du bekvemt
følge dine maskiner fra kontoret, du er konstant opdateret om, hvor
de befinder sig og om de kører. Brugeren kan få adgang til denne
information hvor som helst og når som helst. Med diverse filtre og
personlige indstillinger for grafer og tabeller kan onlineportalen
for Dyn@link tilpasses med hensyn til måleenheder,
kortindstillinger og meddelelsesfrekvens for at tilgodese
individuelle krav.
“Dyn@Link holder styr på køretider og køreafstand”, fortæller
Sonja Boettcher, projektleder for Dyn@Link-programmet. “Takket være
Geofence-funktionen, en slags elektronisk hegn, kan cheferne holde
rede på, hvornår en maskine går ind i et område og hvornår den
forlader det igen, hvilket sparer tid og beskytter udstyret.” Ved
at indtaste en e-mailadresse får brugeren automatisk besked, når en
maskine kommer ind i eller forlader et foruddefineret område. Via
systemets vedligeholdelsesregister kan brugerne endvidere se
servicestatus for samtlige maskiner i parken og vælge at få en
e-mail, når en maskine nærmer sig datoen for næste service. På
denne måde kan service planlægges og gennemføres på en effektiv
måde.
Dyn@link Advanced har naturligvis alle de samme funktioner som
Dyn@link. Derudover kan man med denne intelligente enhed spore data
om vejbygningsudstyrets ydeevne; informationer, som gør det muligt
at optimere maskinparken, reducere spild og spare tid og penge. Det
smarte værktøj giver mulighed for at analysere udstyrets ydeevne i
tilpassede tidsrammer. Man kan følge maskinens tomgangstid,
transporttid og naturligvis også brændstofforbrug og
belastningsfaktor og derigennem opnå en bedre ydeevne.
Oplysningerne kan eksporteres til Excel og gemmes på en computer
for videre analyse.
Udover vedligeholdelsesfunktionen giver Dyn@link Advanced
endvidere mulighed for at spore fejl og advarsler på distancen,
hvilket betyder, at driftsstop holdes på et minimum. Eksempelvis
kan AddBlue®-niveauet på Tier4f/trin4-maskiner spores og lave
olieniveauer opdages. Alle maskinadvarsler sendes til webstedet
eller (hvis det ønskes) til en registreret e-mailadresse.
Dyn@link kan installeres på alle Atlas Copcos
vejbygningsmaskiner og endda på udstyr af andre mærker. Dyn@link
Advanced kan p.t. installeres på alle SD-asfaltudlæggere og mobile
Dynapac-feedere, men listen over udstyr udvides i nær fremtid.
Begge systemer inkluderer hardware med SIM-kort, webstedsadgang og
en 12-måneders GSM-tilslutningspakke, som kan forlænges.






