ESSVE indgår aftale med Dorch & Danola A/S

Dette billede illustrere ESSVE indgår aftale med Dorch & Danola A/S

Med ESSVE kan Dorch & Danola nå ud til endnu større segment
af især professionelle tømrere. Virksomheden er i forvejen kendt
som specialister i el-værktøj, maskiner og olier, og har blandt
andet Skandinaviens største center for Festool i Odense. Men nu kan
Dorch & Danolas kunder også finde over 400 ESSVE produkter på
lager samt få adgang til hele ESSVEs sortiment på 4.500 produkter
indenfor befæstigelse.
“ESSVEs koncept er som skabt til vores forretning, da deres koncept
faktisk ligger tættere på producenter af powertools, end
traditionel befæstigelse. ESSBOX systemet og den tilhørende
kuffert, samt den kvalitet og service, der kommer med deres
produkter passer rigtig godt til os. Samtidig får vi mulighed for
at udvide vores tilbud og nå et endnu større segment, især blandt
snedkere og tømrere. Her er ESSVEs produkter helt optimale på
sortimentsbredde i forhold til andre producenter indenfor
befæstigelse,” siger Torben Madsen, direktør af Dorch & Danola
A/S.
ESSVE rykker ind i Dorch & Danolas fysiske butik i løbet af
december med et helt nyt butikskoncept, og Dorch & Danolas
kunder vil samtidig få adgang til hele ESSVEs sortiment på 4.500
produkter via onlinebutikken dorchdanola-netbutik.dk.
“Aftalen med Dorch & Danola er endnu et stort skridt på vores
vej ind på det danske marked,” siger Søren Dagø, Sales Manager,
ESSVE Danmark. “Med Dorch & Danola får vi ikke alene et stærkt
fodfæste i Odense-området, hvor vi kan vise, hvad vi kan inden for
spacemanagement og butiksindretning. Vi får også mulighed for at
være tilstede på Skandinaviens største online marked for
værktøj.”

ESSVEs sortiment er at finde hos Dorch & Danola fra den 10.
december 2015

Cookie-indstillinger