Atlas Copco – Ny intelligent citypaver fra Atlas Copco Dynapac
Den er ideel til anlæg af veje og gader og er samtidig velegnet
til reparationsarbejder. 2016-generationen markeres med lanceringen
af SD-serien i Citypaver-klassen. Blandt adskillige andre
forbedringer betyder det, at de fordelagtige
belægningskontrolfunktioner, som blev introduceret med PaveManager
2.0, og som er kendt og værdsat af kunderne fra de store SD Dynapac
Pavers, nu også fås i denne serie.
Pålidelig kraft
Den nye Citypaver er udviklet til at være den mest effektive og
moderne vejbelægningsmaskine på markedet. Dette er opnået med
højteknologiske elektrohydrauliske styringer. Effekten på 54 kW
leveres af en Deutz T3/T4-motor og fordeles ud på
belægningsfunktionerne via et intelligent, højeffektivt system, som
sikrer minimalt effekttab. Dette sparer mere end nok strøm til, at
maskinen kan præstere så effektivt som muligt ved selv de mest
krævende opgaver.
Intelligent styring
Det intelligente styresystem Dynapac SD1800 giver operatøren
mulighed for at overvåge hele belægningsprocessen med henblik på at
sikre et optimeret arbejdsforløb.
SD1800 Citypaver er udstyret med styresystemet PaveManager 2.0,
som giver en uovertruffen styring af belægningen ved alle
opgavetyper fra motorveje til byveje. Systemet sikrer en
kontinuerlig, optimeret udførelse af belægningen, og det
avancerede, integrerede Dynapac styresystem er intelligent og
direkte forbundet via et CAN BUS-system, som sikrer hurtig og
pålidelig kommunikation. Mange af de justeringer, der laves med
fjernbetjeningen, kan også foretages fra instrumentpanelet og
omvendt. Fjernbetjeningen fungerer sammen med alt planeringsudstyr
fra MOBA.
Udstyret konfigurerer sig selv, hvilket indebærer, at det kan
anvendes på begge sider af belægningsmaskinen. Såvel
instrumentpanel som fjernbetjeninger har farveskærme og intuitive,
selvforklarende menuer og funktioner. Symboler og billeder gør
betjeningen endnu nemmere og er identiske med de større
SD2500-modeller fra Atlas Copco.
Kompakt design
Med en længde på 5 meter og en bredde på blot 1,80 m er SD1800
perfekt til smalle arbejdssteder. Belægningsmaskinens lave højde
gør det nemt at arbejde under træer og samtidig bevare et godt
udsyn for operatøren. Under hensyntagen til den daglige brug af
Citypaver blev transportmålene omhyggeligt udtænkt. Selv med
montering af 1 sæt forlængerbokse, som muliggør belægningsbredder
fra 2,35 meter til 4,10 meter, holdes transportbredden inden for de
sædvanlige begrænsninger for transportbredde. Det betyder, at
maskinen nemt kan flyttes fra et arbejdssted til et andet.
Betjeningsvenlig
Betjeningsvenlighed har høj prioritet hos Atlas Copco, som har
haft fokus på at skabe en ergonomisk rigtig og avanceret
arbejdsplads. Platformen har god frihøjde og et fladt gulv med stor
opbevaringsplads. Det nye tag har to indbyggede arbejdslys foran og
bagpå.
De ergonomiske sæder er drejelige og placeret på en
højdejusterbar holder. Styrepanelet kan ligeledes køres op og ned
og vippes. Citypaver har nu samme HMI (Human Machine
Interface)-koncept som Large Paver-modellerne i både F- og
SD-serien. Det modulopbyggede, ensartede udseende med de samme
betjeningsprincipper på tværs af modeller sparer tid, når
operatørerne skal arbejde på forskellige belægningsmaskiner.
Den nye Citypaver har endvidere et vejrhus, hvor taget kan køres
ud og derved sikre operatøren en komfortabel betjening under alle
vejrforhold. Til forbedring af arbejdsmiljøet er det muligt at
installere et røgudsugningssystem på forespørgsel.
Nye screeden V3500
Screeden til F- og SD-serien i Citypaver-programmet er helt
nyudviklede ved indførelse af nye teknikker fra de gennemprøvede,
brancheførende Dynapac screeds i bredformat. V3500 er ekstremt
stabil takket være det robuste dobbeltrørs forlængersystem, som
giver den største stabilitet i klassen, særligt ved belægning i
maksimal bredde. Med den nye screeden kan Citypaver nu køre med
PaveManager 2.0, som sikrer en nøjagtig og behagelig
belægningsoplevelse. De nye sideskærme er nemme at justere, og al
fortrådning til følere og fjernbetjeninger er indbygget i rammen.
Forlængerboksene er designet med et nyt lynkoblingskoncept til
hurtig påmontering og nem tilpasning.
Det nye program af screeds har samme væsentlige fordele og
fleksibilitet som screeds i bredformat. De fås med vibration alene
eller med forkompakteringssystemer med stampning og vibration.
Opvarmning kan foregå elektrisk eller med benzin.
Servicekontrakter
Regelmæssig service på maskinerne er vigtigt for at sikre
driftssikkerhed og lang levetid. Med proaktiv service og
forebyggende vedligeholdelse minimeres risikoen for høje
produktionsomkostninger og nedbrud. Der findes forskellige
servicekontrakter til at matche de individuelle behov for
professionel service. Dermed sikres, at kunderne får det optimale
udbytte af maskininvesteringen.






