Systemair introducerer stærkt forbedret version brand- og røgspjæld

Dette billede illustrere Systemair introducerer stærkt forbedret version brand- og røgspjæld

Det hele skydes i gang med en stor markedsføringskampagne
henover foråret.

Systemair introducerede den første 3G-version for over to år
siden og har siden hen fået mange værdifulde erfaringer i forhold
til denne spjældtype. Disse erfaringer er nu blevet brugt til at
udvikle en stærkt forbedret version af spjældene – både runde og
firkantede spjæld. En stærkere konstruktion og en kraftigere motor
er blot nogle af forbedringspunkterne. 

Mange forbedringspunkter
– De mange konstruktive input vi har fået fra markedet, har jeg
løbende diskuteret med vores produktudvikling, og de har heldigvis
lyttet til mange af forslagene. Spjældene har fået en kortere
byggelængde, så de er nemmere at få plads til. Derudover er
spjældarmen blevet forstærket, konstruktionen ved beslagene er
forbedret og gummilæben er nu vulkanisereret. Desuden betyder en
investering i en ny produktionsmaskine, at vi nu kan producere med
minimal tolerance på de runde spjæld, og til sidst er der indført
mere omfattende sluttest, fortæller Birgit Knudsen, Produkt- og
marketingchef hos Systemair. 

– Vores firkantede spjæld leveres nu med forlængerstykker
fastmonteret, da dette giver spjældet en langt større stabilitet,
og de er også med til at beskytte selve spjældbladet under
transport og montering.

– Det tager tid at få implementeret disse tiltag i vores
produktion, da det eksempelvis har været nødvendigt at investere i
helt nye produktionsmaskiner, men det betyder, at vi nu står med et
brand- og røgspjæld af høj kvalitet, som er særdeles velegnet til
det danske marked. Foruden brand- og røgspjæld er alle røgspjæld og
røgevakueringsspjæld også blevet forbedret.

Komplet produktprogram til brandsikring
Systemairs brand- og røgspjæld bliver produceret på koncernens egen
fabrik i Slovakiet. Alle spjældtyper (runde: ø100 – ø1000 og
firkantede: 100×100 – 1600×1000) er testet og godkendt ved det
autoriserede certificeringsinstitut FIRES. Spjældene overholder DS
428.4 og er godkendt iht. DS/EN 1366-2 (ve ho i↔o) samt
klassificeret iht. DS/EN 13501-3. Derudover er de certificeret iht.
EN 15650:2010. Alle spjæld er tæthedsklasse 3C iht. EN 1751 og er
forsynet med en spring-return motor. De kan monteres både vandret
og lodret uafhængig af spjældakslens position.

Systemair har et komplet produktprogram til brandsikring af
ventilationsanlæg, herunder brand- og røgspjæld, røgspjæld,
røgevakueringsspjæld, røgventilatorer og brandsikringsautomatik.
Alle spjæld kan desuden leveres i rustfri udførelse eller
ATEX-godkendt. 

Cookie-indstillinger