Endress+Hauser – Markedets eneste flowmåler med PROFINET

Dette billede illustrere Endress+Hauser – Markedets eneste flowmåler med PROFINET

Specielt indenfor fødevareindustrien vil den hurtigere
kommunikation og omfattende datamængde fra multivariable enheder
betyde forhøjet produktkvalitet og besparelser.

Fremtidens kommunikation indenfor proces
industrien

I dag er over 90% af alle målepunkter udstyret med HART og 4-20mA
kommunikation, som giver en god og stabil kommunikation af de målte
værdier. Dog ser Endress+Hauser tydelige tendenser, specielt
indenfor fødevareindustrien, på at maskinbyggere skal være mere
fleksible og arbejde endnu hurtigere for at forblive
konkurrencedygtige. Med en PROFINET integration er der mange penge
at spare både omkring rådgivning, valg af produkt og opstartsfasen,
da det er en standardiseret løsning med nem og problemfri
integration, som samtidig giver slutbrugeren en masse
fordele.
Slutbrugeren kan spare mange penge på en hurtigere kommunikation
omkring kritiske måleværdier, samt spare tid på en langt hurtigere
udskiftning af flowmålerne, da alle indstillinger allerede er
registreret og gemt. Desuden tilbyder PROFINET en nem løsning, når
flere flowmålere skal indstilles samtidigt.

Hvad er PROFINET?
PROFINET er en åben industriel Ethernet-standard og repræsenterer
den teknologiske udvikling af PROFIBUS. Denne protokol blev
oprindeligt udviklet af Siemens og af PROFIBUS & PROFINET
International (PI). Som en efterfølger for PROFIBUS DP har PROFINET
allerede bevist sit værd indenfor fabriksautomation og
maskinindustrien, hvor denne type kommunikation bliver anvendt på
ca. 30% af alle målepunkter.
PROFINET, svarende til EtherNet / IP, sikrer fuldstændig
interoperabilitet, hvilket betyder et ensartet og kontinuerlig
kommunikationssystem mellem kontrolsystem og eksterne
enheder.
PROFINET har således de samme fordele som en industriel
Ethernet-protokol, herunder real-tids
transmission af omfattende datamængder fra multivariable enheder.
Dermed skaber PROFINET brugerne en klart hurtigere kommunikation
omkring kritiske data.

Markedets første flowmåler med PROFINET
Da det stigende behov for måleinstrumenter med PROFINET primært er
kommet fra fødevareindustrien, har Endress+Hauser nu valgt at
udvikle deres populære Proline 100 flowmåler (elektromagnetisk og
Coriolis) med PROFINET. Dermed tilbyder Endress+Hauser markedets
mest kompakte flowmåler med den hurtigste og mest stabile
kommunikation. Dette i kombination med Heartbeat Technology, intern
egenkontrol, og muligheden for at få adgang til flowmåleren direkte
over PROFINET, som giver brugeren fuld tilgængelighed og
processtyring, uanset hvor installationen måtte befinde sig i
verden. Proline 100 lever desuden op til alle materiale og
godkendelseskrav i fødevareindustrien.

Dermed vil Proline 100 være fremtidens svar på den mest
pålidelige flowmåler til fødevareindustrien.
Læs mere på dk.endress.com/Proline100PROFINET_DK

Cookie-indstillinger