Seco introducerer nye skærgeometrier og holdere til drejning i udfordrende materialer
De nye geometrier er tilgængelige i PVD-belagt TH1000-kvalitet
og i Duratomic® CVD-belagtTH1500-kvalitet. Ved at kombinere en
Seco-Capto™-holder på maskinen med et stabilt opspændingsdesign med
P-holderarm kan de nye holdere håndtere større skær til krævende
applikationer, især i duktile materialer.
Både TH1000- og TH1500-kvaliteten er blevet betydeligt udvidet
med nye skærtyper, spånbrydere og størrelser på næseradiusser.
Disse tilføjelser skaber de optimale løsninger til en lang række
anvendelser inden for luftfarts-, energi- og bilindustrien.
TH1000-skærene har en nanolamineret TiSiN-TiAIN PVD-belagt
kvalitet, der er velegnet til sletbearbejdning eller afbrudt spån i
hærdet stål fra 50 til 62 HRC. Kvaliteten er også god til
længerevarende, konstant sletbearbejdning og semi-sletbearbejdning
i superlegeringer såsom Inconel 718, Waspaloy og Nimonic C263.
Kvaliteten giver også mulighed for hurtigere skærehastigheder i
disse anvendelser og danner sammen med Secos kvaliteter TS2000 og
CP200 og CBN-kvaliteten CBN170 en komplet pakke til
sletbearbejdning af superlegeringer.
TH1500 anvender Secos unikke Duratomic-belægningsteknologi, som
manipulerer ilt og aluminium på atomniveau for at optimere
belægningens egenskaber. Kvaliteten giver høje skæredata og har en
fremragende ydeevne ved anvendelse i stål samt konstant spån i
materialer med en hårdhed fra 40 til 55 HRC. TH1500 sørger også for
en enestående sletdrejning i gråt og sejt støbejern og er derfor et
fantastisk supplement til Secos TK1001- og TK2001-kvaliteter inden
for dette område.
For at understøtte krævende skrubbebearbejdning i
superlegeringer og stål med lange spåner har Seco introduceret
versioner af sine Seco-Capto-holdere med P-holderarme, der kan
rumme store CN- og SN-skær. Seco-Capto-holdernes grænseflader
varierer i størrelse fra C5 til C10, og skærstørrelserne varierer
fra CN..16/SN..19 til CN..25/SN..25. Opspændingssystemet med
P-holderarme holder området over skæret frit, hvilket giver et
maksimalt spånflow og uhindret spånafgang. Derudover er
Seco-Capto-holderne med P-holderarme udstyret med et nyt
dysedesign, der sikrer et kølemiddeltryk på op til 70 bar, hvilket
effektivt leder varmen væk fra skærezonen.






