Atlas Copco – Kundefokus og nytænkning i centrum

Atlas Copcos nyskabelser viser kunderne nye måder at højne kvaliteten, spare tid og omkostninger og mindske de miljømæssige konsekvenser ved virksomhedens drift. Kundefokus og nytænkning er i centrum også ved produktion af Atlas Copcos nye maskin-monterede hydraulik-værktøjer.

DC-tromlefræsere (billede) – perfekte til bløde bjergarter

Leverandører af generatorer til svejsning

Atlas Copcos DC-tromlefræsere er et godt valg til arbejde i bjerg- og betonvægge, overfladeprofilering, gravning af grøfter, udgravning af frossen jord, brydning af bløde bjergarter i stenbrud samt til nedrivning og oprensning. Den anvendte teknik betyder, at materialet nemt kan transporteres væk fra tunneller og grøfter samt fra andre typer af bjerg- eller betonoverflader. Som supplement til Atlas Copcos hydraulikhammere tilbyder de endnu en løsning til anvendelser på bløde bjergarter på op til 100 MPa.

DC-serien fås i arbejdsvægte fra 200 kg til 2900 kg og passer til bærere på 1-50 tons. Fræserne kan anvendes under vand ned til en dybde på 30 m uden yderligere installationer. De lave støj- og vibrationsniveauer gør Atlas Copcos rotationsfræsere til et godt alternativ til anvendelse i følsomme byområder og på arbejdspladser, hvor der gælder visse begrænsninger.

CombiCutter CC 5000 – en driftssikker arbejdshest til større nedrivningsopgaver

Den nye kraftige CombiCutter CC 5000 har en opgraderet konstruktion og højere totalvægt, som giver bedre stabilitet og holdbarhed. Denne alsidige kombinationssaks er en robust partner til vanskelige og tunge nedrivningsopgaver med sin imponerende kombination af stor knusekraft, korte cyklustider og stor pålidelighed.

En af de største ændringer i konstruktionen af denne nyeste model er den nydesignede ophængning af kroppen i ét stykke. Det betyder færre komponenter i kroppen og en bedre støtte for kæberne. Pladerne er svejsede i støtteområdet, og bredere bøsninger giver en større overflade.

CB 2500-betonsaks – perfekt til nedrivning i store højder

Den nye betonsaks CB 2500 er det perfekte valg til bærere med stor rækkevidde. Kæberne kan åbnes 1100 mm og vejer blot 2580 kg, og CB 2500 klarer uden problemer bjælker og hård beton selv i store højder.

CB 2500 har en imponerende knusekraft på 100 tons og kan knække op til 900 mm tykke grundmure. Den er ligeledes et godt valg, når et lavt støjniveau er vigtigt og skal kunne anvendes i boligområder, hvor det ikke er tilladt at bruge hydraulikhammere.

SC-stålsakse – minimale driftsomkostninger, maksimal tilgængelighed

Atlas Copcos SC-stålsakse er designet til at klare alle ståldimensioner og er derfor effektivt tilbehør ved industriel nedrivning og på lossepladser. Kæberne på SC-stålsakse har et automatisk styresystem, og konstruktionen sikrer, at materialet tvinges langt ind mellem kæberne, hvor skærekraften er størst.

Alle SC-stålsakse har udskiftelige blade og giver brugeren maksimal anvendelse og minimale driftsomkostninger. Udstyret kan anvendes på bærere i størrelsesintervallet 16 til 110 tons afhængig af armens montering.

MH-materialehåndteringsmaskiner – en robust partner til alle forhold

MH-materialehåndteringsmaskiner er konstrueret til at klare selv de vanskeligste arbejdsforhold og er perfekte til håndtering af skrot, bulkmateriale eller affald. Den hydrauliske cylinder og alle indre dele beskyttes effektivt af den robuste konstruktion. Maskinerne har et roterende hoved med bærelejer og robuste drejelige grupper. De kommer på markedet i tredje kvartal 2016.

Hydro Magnet – hjælper med at udnytte nedrivningsaffald

Hydro Magnet er et supplement til Atlas Copcos udbud af hydraulikredskaber og er rentabel for genbrugspladser, skrotpladser og nedrivningsbranchen. Den adskiller hurtigt og nemt værdifuldt jern og stål fra betonaffald med henblik på efterfølgende genindvinding.

Hydro Magnet monteres nemt på en eksisterende grab- eller saksinstallation og kræver ingen ekstra generator eller elkabel på bæreren. Hydro Magnet findes i to udgaver, enten som fast magnet eller som bevægelig magnet med kædeled. Belastningskapaciteten varierer fra 280 op til 7500 kg.

SB 1102 – en højtydende hydraulikhammer med en unik funktion

Til forskel fra andre hammere i samme vægtklasse har SB 1102-hydraulikhammeren en helstøbt krop. Huset er altså i ét stykke, hvilket gør SB 1102 usædvanlig kompakt og let at håndtere. Slagmekanismen og hammerboksen er integreret i en enkelt stålblok, hvilket eliminerer behovet for sideplader. Den indbyggede, vedligeholdelsesfri akkumulator er lettilgængelig og alligevel godt beskyttet mod ydre slag og stød.

SB 1102 klarer let og ubesværet mange forskellige typer anlægs- og nedrivningsopgaver. Intensiv forskning, et innovativt produktdesign og know-how inden for hammerteknologi hos Atlas Copco har medført reduceret brændstofforbrug, færre vibrationer og mindre støj.

For yderligere information, kontakt:
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia
Frank Christiansen, Sales Manager, Denmark
Tel: 40 57 04 16
E-mail: frank.christiansen@dk.atlascopco.com

LÆS også: ProLock Sikring – Brandhæmmende riste som alternativ til brandspjæld
Atlas Copco – Kundefokus og nytænkning i centrum's Firmaprofil
Cookie-indstillinger