Plastindustrien – Stort arrangement stiller skarpt på nye plastma-terialer og design med plast

Det er gratis at deltage i arrangementet, og det fulde program for Plastråvaredagen er nu offentliggjort.
Næsten to hundrede mennesker deltog da Plastråvaredagen første gang blev afholdt i efteråret på Køben-havns Erhvervsakademi på Nørrebro, og nu rykker Plastråvaredagen til Jylland, hvor Designskolen Kol-ding er vært.

Arrangementet i år foregår den 27. april i tidsrummet 10.00-16.00, og det er gratis at deltage!
Plastråvaredagen er bl.a. målrettet designere, ingeniører, arkitekter, studerende og plastproducenter. Og der vil være rig mulighed for at opleve branchens eksperter demonstrere de nyeste plasttyper.

Deltagerne vil kunne mærke og opleve materialernes egenskaber, stille spørgsmål og få direkte adgang til at netværke med specialisterne idet en del af arrangementet afvikles som en uformel markedsdag/mini-messe. Her vil der blive uddelt materialeprøver, datablade, prøveemner og meget mere.

Derudover er der dagen igennem oplæg fra både designere og råvareleverandører om, hvordan du arbejder med plast i praksis og præsentation af konkrete designcases, hvor du kan høre om både succeser og fod-fejl i designprocessen.

”Vi er glade for at kunne præsentere et meget alsidigt program til Plastråvaredagen på Designskolen Kolding, hvor der både er fokus design og på nye bæredygtige materialer. Et godt eksempel er oplægget om plastmate-rialet Resysta, der primært består af ris og salt samt en lille smule olie. På designfronten bliver det spændende at høre Rene Hougaard fortælle om processen forud for lanceringen af Nuances Osterondel, der fik stor op-mærksomhed i sidste års julehandel,” fortæller Lars Friis Farsøe, der er tovholder for Plastråvaredagen 2016 og sekretær for Plastindustriens Råvaresektion.

Program:
10:00 – 10:10 Rasmus Grusgaard, Plastindustrien
Velkommen

10:10 – 10:35 Roland Stoiber, Resysta International GmbH
Resysta – a gift from nature/plast med naturlige fiberforstærkninger

10:35 – 11:00 Flemming Christiansen, SP Group A/S
Sådan vælger du den optimale plastproces til dit produktdesign

11:00 – 11:30 Pause + ‘mini-messe’

11:30 – 11:55 Rene Hougaard, Rene Hougaard Design
Design med plast i praksis – udviklingen af Nuances Osterondel

11:55 – 12:20 Edwin Groothuis, Erteco Rubber & Plastics AB
Bliv klogere på hvornår du med fordel kan erstatte metal med plast

12:20 – 12:45 Gitte Buk Larsen, Aage Vestergaard Larsen A/S
Omtanke + genanvendelse af plast = Bæredygtighed

12:45 – 13:45 Frokost + ‘mini-messe’

13:45 – 14:10 Brian Morris, DuPont
Designing in semicrystalline materials

14:10 – 14:35 Peter Barker, Designskolen Kolding
The integration of design business and educational project work at DSKD

14:35 – 15:05 Pause + ‘Mini-messe’

15:05 – 15:30 Erik Haastrup Müller, Futation
Smarte materialer og nye materialetrends

15:30 – 15:55 Birgit Bonefeld, Tekstilbiolog/designer
Syntetiske tekstiler og 3d-elektrospinding af bæredygtigt tøj

15:55 – 16:00 Rasmus Grusgaard, Plastindustrien
Afrunding

Udstillerliste:

Som nævnt er en central del af Plastråvaredagen en uformel mini-messe, hvor medlemmer af Plastindustri-ens Råvaresektion er med som udstillere.

I skrivende stund har følgende virksomheder bekræftet deres deltagelse:

• Aage Vestergaard Larsen A/S
• Bewi Styrochem
• Biesterfeld Nordic AB
• DuPont Denmark ApS
• Erteco Rubber & Plastics AB
• Plastcom A/S
• Polykemi ApS
• Weile Plast ApS

LÆS også: Chicago Pneumatics – nye belysningsmaster CPLVT V15 kendetegnes ved holdbarhed, sikkerhed og ydeevne
Plastindustrien – Stort arrangement stiller skarpt på nye plastma-terialer og design med plast's Firmaprofil
Cookie-indstillinger