Der er i dag stor forskel på fjernvarmepriser, som kan svinge med helt op til 50 procent afhængig af hvor man bor i landet. På den anden side af kommunegrænsen kan man i mange tilfælde få varmen væsentligt billigere.
Det har som fagperson undret mig i længere tid, hvorfor borgerne bare accepterer denne forskel. I et årsforbrug er der let tale om forskelle på op til 10.000 kroner. Der er hurtig besparelser til en mindre charterferie at hente.
Prisen afhænger af fjernvarmeværkernes måde at producere varme på. På ældre fjernvarmeværker har man stadig kontrakter med gasselskaberne, hvor det gennemsnitlig koster omkring 400 kroner at producere en megawatt-time fjernvarme. På andre værker udnytter man derimod solens energi til at forsyne op mod 44 procent af den årlige drift, som stort set er gratis udover investeringen i selve anlægget.
Der er 430 fjernvarmeværker i Danmark, som dækker 64 procent af de danske hustande. Jeg mener, at man i fællesskab bør investere i den mest energirigtige løsning og på sigt mest økonomisk – eksempelvis solenergi.
I dag har hvert fjernvarmeværk deres egen bestyrelse, som er valgt på lokale generalforsamlinger uden at der stilles egentlige krav til deres kompetencer. Eksempelvis indenfor energi. Det betyder, at der i visse tilfælde sidder folk uden faglig indsigt eller økonomisk forståelse. Konsekvensen er, at man træffer valg om indkøb af nye energikilder, som hverken er de billigste eller fremtidssikrede.
Et eksempel på dårligt købmandsskab er et dansk varmeværk, der investerede 55 mio. kr. i et halmfyr for et par år siden, som skulle sikre billig fjernvarme de næste mange år. Her har det senere vist sig, at det værste man kan gøre er, at brænde halm af for at producere el og varme. Det kan man skaffe billigere og bedre på mange andre måder. Det er hurtigt gået hen og blevet en forældet teknologi. Man vil i stedet i dag bruge halmen til produktion i biogasanlæg.
For den almindelige borger, der har meget andet at forholde sig til, går det ganske ubemærket hen. De ærger sig, når de modtager den årlige betalingsopkrævning, men tænker, at det ikke være anderledes og betaler. Men det kunne det faktisk. Jeg mener, at man på landsplan i fællesskab kan sikre en mere ensartet prisstruktur, som vil gavne alle borgernes pengepunge.
