fischers øverste chef hædret med international pris
Hos fischer a/s, som fra kontoret i Køge servicerer forhandlere, håndværkere og gør-det-selv-folk med alle former for befæstelse til byggeri, har man haft champagnen fremme.
Selskabets tyske ejer og bestyrelsesformand Klaus Fischer er nemlig blevet tildelt den internationale “Global DIY Lifetime Award”. Prisen blev dedikeret til de ansatte i Danmark og resten af verden.
De internationale handels- og producentsammenslutninger, EDRA og Fediyma, har tildelt Klaus Fischer prisen for sit livsværk og som anerkendelse for hans bidrag til DIY-industrien (gør-det-selv-industrien) på verdensplan.
Prisen blev overrakt den 8. juni til DIY Global Summit, der er verdens største konference, som samler alle verdens ledere indenfor produktion og handel med gør-det-selv-produkter og havearbejde.
800 gallagæster overværede prisoverrækkelsen i Stockholms Rådhuset, som også er rammen for uddeling af Nobelpriserne hvert år.
Klaus Fischer har været aktivt engageret i udvikling, produktion og salg af byggevarer og gør-det-selv-produkter i over 40 år. Han har haft en stor indflydelse på udviklingen af nye produkter til både håndværkere og handy-mænd og -kvinder i hele verden. Ifølge ham selv skyldes en væsentlig del af succesen alle hans gode fischer-kolleger i Køge og resten af verden:
“Det er dem, der sikrer, at vi opnår vores mål om at bidrage til at gøre byggeprocesser endnu mere smarte, hurtige og bedre. Derfor modtager jeg prisen på vegne af alle fischer-medarbejdere,” sagde han ved prisoverrækkelsen.
Roland Kamm, mangeårig formand for bestyrelsen i Kärcher-koncernen, som producerer rengøringsartikler, overrakte prisen og sagde til Klaus Fischer:
“Man kan tydeligt se, at Klaus Fischer holder af sine ansatte, og at han har de ansattes sympati og opbakning. Klaus Fischer tjener altid sit personale.”
Innovative produkter til byggebranchen
Beslutningen om at tildele prisen til Klaus Fischer begrundes i hans mere end 40 års engagement i byggevarebranchen.
I 1980 overtog Klaus Fischer ledelsen af fischer-koncernen, som i 2015 havde en omsætning på 711 mio. EURO. Under Klaus Fischers ledelse har virksomheden udviklet sig til en international koncern, som leverer dybler, beslag samt mekaniske og kemiske ankre til hele den professionelle bygge- og anlægssektor samt til gør-det-selv-segmentet. Indenfor sit felt har fischer-koncernen udviklet sig til en førende, international producent drevet frem af forskning, udvikling, opkøb og organisk vækst.
I dag opererer fischer over hele verden og er til stede i Danmark samt 32 andre lande. Under Klaus Fischers ledelse har virksomheden udviklet og lanceret nye innovative produkter og løsninger. Desuden er to nye divisioner føjet til sektionen for befæstelse til byggeriet: fischer Automotive og fischer Consulting.
Det er ikke første gang, at Klaus Fischer anerkendes for sit arbejde og engagement. I 2012 blev han tildelt DIY Lifetime Award af BHB (Trade Association for DIY, Byggeri og havearbejde).
Klaus Fischer er den fjerde person, som hædres med Global DIY Lifetime Award.
Tidligere modtagere af prisen er medstiftere af Obi, Manfred Maus, tidligere administrerende direktør for Woodies DIY (Irland), Ray Colman samt Jim Inglis, tidligere viceadministrerende direktør og ansvarlig for den strategiske udvikling på Home Depot (USA).






