Festo – Billigere end almindelige prespasningssystemer

Dette billede illustrere Festo – Billigere end almindelige prespasningssystemer

Det er et enkelt regnestykke: Strøm koster penge. Når presseenheder inden for fremstilling af elektronik og smådele er overdimensionerede, er det ofte forbundet med store omkostninger. Det er præcist her, servopressesættet YJKP fra Festo kommer ind i billedet. Det giver mulighed for at implementere elektriske prespasningsapplikationer på op til 17 kN på en enkel og omkostningseffektiv måde.

Uanset om servopressesættet fra Festo skal anvendes til at prespasse trykte printplader i kabinetter, isætte præcisionsdele i urmekanismer, forsegle modulkabinetter eller prespasse og teste forseglinger, så er det en enkel og formonteret systemløsning. Det indeholder modulopbygget driftssoftware og matchende standardkomponenter fra Festo – det elektriske spindeldrev ESBF, motoren EMMS-AS, motorcontrolleren CMMP-AS, styreenheden CECC-X og en kraftmåler. Det er en systemløsning, som maskin- og anlægsbyggere inden for fremstilling af elektronik og smådele hurtigt og nemt kan integrere i deres presseanvendelser.

Individualiseret med større fordele
De konfigurerbare servopressesæt kan tilpasses brugerens behov, hvilket sikrer et fleksibelt design og reducerer investeringsomkostningerne. Dette er en fordel for brugerne, da det er deres erfaring, at i 90 % af alle tilfælde, bruger de blot 10 % af effekten fra en formonteret presse fra en anerkendt producent.

Det modulære system giver brugere mulighed for at vælge mellem et effektinterval fra 0,8 til 17 kN, en slaglængde på 100 til 400 mm, aksial eller parallel montering af motoren og singleturn eller multiturn encoder. Med andre ord vælger de kun de funktioner, de har brug for, og undgår derved dyr overdimensionering.

Brugervenligt
Styringssoftwaren GSAY gør også livet nemmere for brugerne. Den er forudinstalleret i styreenheden og er dermed klar til brug, så snart systemintegrationen er fuldført. Der kræves ingen programmeringsfærdigheder, og det er nemt og intuitivt at parametrere presseenheden. Den modulære software byder på en række applikationsspecifikke funktioner og kan vises på alle platforme, på en pc, tablet eller en anden type HMI.

Software øger procespålideligheden
Takket være funktionselementer i softwarens indbyggede bibliotek, er det nemt og hurtigt at implementere samlingsprocesser. Overvågning af processen er enkel, da alle trin kan kontrolleres fuldt ud og spores for kvalitetssikring med softwaren, og brugere kan genindlæse resultaterne af hvert enkelt trin, hvis det er nødvendigt. De tre aktuelle evaluerings- og kontrolprocedurer for tolerancekurve, grænseværdi og opdeling i vinduer er allerede indbygget i softwaren. Desuden har det innovative servopressesæt en række smarte forudkonfigurerede funktioner og en OPC-UA-grænseflade, der er kompatibel med Industry 4.0.

Servopressesættet YJKP kan ses på Festos stand på Automatik 2016 i Brøndby fra 13. til 15. september 2016 (stand B-1210).

LÆS også: AVK’s program af Supa Maxi trækfaste universelle koblinger er udvidet med nye ventildimensioner
Festo – Billigere end almindelige prespasningssystemer's Firmaprofil
Cookie-indstillinger