WindowMaster opkøber partner i Schweiz

Dette billede illustrere WindowMaster opkøber partner i Schweiz

Denne gang sker det på det attraktive schweiziske marked, hvor installationsvirksomheden Focair nu bliver del af koncernen.

Opkøbet af Focair, der har sine spidskompetencer indenfor installation og service, styrker WindowMaster på et strategisk vigtigt marked. I det smukke alpeland er der stor villighed til at betale for kvalitet og funktionelle clean-tech løsninger. Med opkøbet bliver WindowMaster den klart ledende aktør og eneste producent indenfor brandventilation og bæredygtige indeklimaløsninger baseret på naturlig ventilation med “eget setup” i Schweiz.

“Schweiz er et meget vigtigt marked for os og da Focair har været en stærk partner gennem mange år, er det et logisk opkøb for os. Firmaet har et godt omdømme og en størrelse, der gør, at vi nu kan dække hele landet,” siger CEO Erik Boyter.

Med Focair som en del af det lokale selskab WindowMaster AG opnås en unik position på markedet. Det bliver nu muligt at tilbyde en samlet løsning til gavn for kunderne med en stærk produktplatform, kombineret med at man kan udføre underentrepriseopgaver og tilbyde service af høj kvalitet.

“Vi ser frem til samarbejdet med de hidtidige ejere, der jo fortsat skal lede virksomheden. Deres viden og adgang til markedet er afgørende for, at vi sammen får succes. Det er ekstremt spændende, at vores to virksomheder nu bliver samlet,” siger Erik Boyter.

Prioriterer de grønne løsninger

Byggekvaliteten er generelt høj i Schweiz og byggeriet prioriterer grønne løsninger. WindowMaster producerer naturlig ventilations løsninger, der skaber store besparelser på bygningers energiforbrug. Det lokale salgsselskab WindowMaster AG har lang erfaring med rådgivning om løsninger til arkitekter og rådgivende ingeniører, men produkternes høje tekniske niveau gør det ekstra vigtigt at have en kvalificeret partner til at udføre den efterfølgende service.

“Det får vi gennem Focair, der står for service og installation af særdeles høj kvalitet. De giver os en mere direkte adgang til kunderne, og det er vigtigt for at kunne udbrede vores løsninger indenfor byggeriet. Tilsammen kan vi tilbyde det bedste fra to verdener,” siger Erik Boyter.

Opkøbet er det andet i 2016 og er en del af WindowMasters vækststrategi, hvor virksomheden går fra at være en ingeniørvirksomhed til at være en kommerciel virksomhed med et stærkt kunde- og markedsfokus.

LÆS også: WindowMaster ansætter nye medarbejdere
WindowMaster A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger