Develco Products – Ny Smart Home-teknologi forbedrer indeklimaer og løser problemer med klimaforandringer

- og de lancerer i denne uge en trådløs luftfugtighedssensor, der vil bidrage til at forbedre indendørs klimaer og forhindre dyre fugtskader.

Smart Home- og Smart City-teknologier vinder i stigende grad frem i dag, og Aarhusianske Develco Products går i front med udviklingen af innovative produkter. Den nylancerede trådløse luftfugtighedssensor har indbygget banebrydende teknologi, der kan bidrage til at skabe sundere indeklimaer i hjem og i institutioner samt forebygge dyre skader på møbler, kunst, musikinstrumenter og andre ejendele, der ødelægges af fugt, hvilket er et stigende problem på grund af nutidens udfordrende klimaforandringer.

Indeklimaet styres via en app

Den innovative teknologi indbygget i luftfugtighedssensoren giver brugeren mulighed for at modtage informationer om indeklimaet for eksempel via en app på telefonen. På den måde kan brugeren kontrollere luftfugtigheden fra en vilkårlig del af verden og sågar styre mange hjem eller institutioner på samme tid fra et centralt sted. Den trådløse luftfugtighedssensor er let at integrere i en eksisterende Smart Home-løsning og kan forbindes med eksempelvis termostater eller ventilationssystemer, der automatisk kan aktiveres, når sensoren måler et behov for det. Med den nye teknologi bliver det i fremtiden lettere at opretholde et sundt indeklima for både mennesker og ejendomme.

Trådløs teknologi giver nye muligheder

Den trådløse luftfugtighedssensor bliver en del Develco Products’ i forvejen brede udbud af produkter til Smart Home- og Smart City-løsninger. Ved Danmarks største elektronikmesse, E-16, der løb af stablen i sidste uge i Odense, fremviste virksomheden en række produkter til Smart Homes – heriblandt intelligente stikkontakter, der muliggør fjernstyring af hjemmets elektroniske apparater, vinduessensorer, der kan give besked via en app, hvis man har glemt at lukke et vindue efter at have forladt hjemme, og ikke mindst brandalarmer, der giver besked på telefonen, hvis der skulle være noget galt i hjemmet. Produkterne er alle udstyret med den trådløse teknologi ZigBee, der muliggør kommunikation mellem mange enheder på en og samme tid. Den trådløse luftfugtighedssensor, der er Develco Products’ nyeste skud på stammen inden, vil bidrage til at skabe banebrydende mulighederne i fremtidens IoT-løsninger.

Den trådløse luftfugtighedssensor vil være i handlen fra Q16 2016.

Cookie-indstillinger