Tyrolit – Tynd stålbørste til nem rengøring af svejsesømme

Tyrolit Premium*** Pipeline-børsten er en ny type stålbørste, der kun er 6 mm bred. Den er specialudviklet til hurtig rengøring før og efter svejsning og kan anvendes til både stål og rustfrit stål.

Ofte anvendes der grovrensere af nylon til denne type opgaver. Fordelen ved at anvende dette produkt i stedet er, at børsten er meget tyndere, hvilket gør det nemmere at nå svejsesømmen. Desuden kan almindelige vinkelslibere op til 12.000 o/min. anvendes, da stålbørsten er godkendt til meget højere omdrejningstal. Stålbørsten efterlader heller ikke nogen belægninger ved højere temperaturer.

– På trods af navnet på produktet, Pipeline-børste, så kan den ikke kun bruges ved svejsning af rør, men også ved alle typer af grovere svejsninger, siger Göran Nyberg, produktchef hos Tyrolit. Det er et meget anvendeligt produkt for alle, der arbejder med svejsning og smedeopgaver.

Tyrolit Premium*** Pipeline-børsten fås i to varianter: én tilpasset til stål og én tilpasset til rustfrit stål. Begge er kun 6 mm brede

Cookie-indstillinger