Per Aarsleff A/S – Undgår driftsstop – rekordantal hospitaler strømpeforer afløbsinstallationer
Hospitaler og industrivirksomheder tænker nemlig i stigende grad afløbsinstallationer ind som en del af helhedsløsninger. Sådan lyder meldingen fra entreprenørvirksomheden Per Aarsleff, der er Danmarks førende inden for fornyelse af afløbsinstallationer med strømpeforinger.
Minimale gener
– De driftsansvarlige på hospitalerne har med tiden erfaret, at hvis der bliver renoveret inden ledningsnettet falder helt sammen, så er det ikke længere forbundet med driftstop samt store gener for ansatte og patienter, når kloakker, faldstammer og regnvandsstammer skal fornyes. Det sker ved hjælp af såkaldte strømpeforinger, forklarer salgsleder Henrik Kjær fra Per Aarsleff A/S.
En Aarsleff Strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte rør. Med strømpeforinger sparer hospitalerne tid og omkostninger til f.eks. udskiftning af gamle kloakrør eller faldstammer. Der er endvidere mulighed for at tilpasse de forskellige typer af strømpeforinger til det spildevand, der udledes på hospitalerne.
En Aarsleff Strømpeforing er testet hos Teknologisk Institut og har alt efter belastningen en forventet levetid på op til 100 år.
Faldstammer på AUH tæret efter 30 år
På AUH i Skejby er Aarsleff i øjeblikket i gang med at strømpefore både faldstammer og kloakledninger. Her har det bl.a. vist sig, at de blot 30 år gamle faldstammer er tæret op. Her udnytter man bl.a. strømpeforingsteknikken på børneafdelingen og i Blodbanken, så patienter og personale ikke udsættes for støj og støvgener.
– Faldstammerne er støbt ind i betonen, så med strømpeforingsteknikken kan vi slippe for at banke beton ned fra gulv til loft. Endvidere er der så mange ledninger og installationer flere steder, at der slet ikke er plads til at banke betonen ned uden at det hele skal demonteres. Derfor er strømpeforing ofte også en billigere løsning, forklarer Martin Kallesø-Hansen, senior projektleder og diplomingeniør hos Alectia, der er rådgiver for AUH.
Tiårs planer sikrer færre udgifter
På selve kloaknettet er tendensen, at hospitalerne på baggrund af TV-inspektion får udarbejdet tilstandsvurderinger og efterfølgende deles kloakrørene op i et skadesindeks, der viser kloaknettets tilstand i de forskellige områder.
På den måde får de driftsansvarlige på hospitalerne et prioriteret og budgetteret overblik over økonomien og det fremtidige vedligeholdelsesarbejde – hvilke dele af kloaksystemet skal renoveres med det samme og hvilke del kan vente i nogle år.
Henrik Kjær peger på, at sker der først kollaps af kloakledninger, så kan det ikke undgås, at de gamle rør skal graves op og lægge nye. Og så bliver det markant dyrere, end hvis det var muligt at forny rørene med strømpeforinger






