Festo – Blande- og fyldeprocesser i modus “Industri 4.0”

Dette billede illustrere Festo – Blande- og fyldeprocesser i modus “Industri 4.0”

Energieffektivitet med realtidsdiagnose, tilstandsovervågning, decentral intelligens og autonome beslutningsmekanismer er kendetegnene ved Industri 4.0 og som karakteriserer hygiejniske fyldeprocesser i fødevare- og pakkeindustrien. På Interpack 2017 vil Festo besvare centrale spørgsmål vedr. Industri 4.0, nemlig processikkerhed og sikkerhedsteknik.

Med hygiejniske produkter og løsninger hjælper Festo sine kunder i fødevare- og pakkeindustrien med at producere fødevarer af høj kvalitet: Fra ventilterminaler i hygiejnisk design til elektriske akser eller pneumatiske cylindre. Derudover omfatter programmet også rengøringsbestandige fittings og slanger i Clean Design. Ideelle til form-fill-seal applikationer og meget mere.

Højeste trykluftkrav
Ren trykluft er et must i fødevareprocesser. Derfor leverer serviceenhederne i MS-serien trykluft i kvaliteterne 1.4.1 og 1.2.1 i henhold til DIN ISO 8573-1:2010 for kontakt med tørre eller ikke-tørre fødevarer. De indeholder bl.a. finfilter, mikrofilter og aktivt kulfilter som sikrer en ekstrem høj trykluftkvalitet. For at opnå optimal sikkerhed har brugerne også mulighed for at vælge sikkerhedsmodulet MS6-SV til sikker på- og afluftning af anlægget op til Performance Level e. Alt kan bestilles med kun et bestillingsnummer med færdigkonfigurerede kombinationer af luftbehandlingsenheder i MS-serien.

Hvis anlægget forsynes med energisparemodulet MSE6-E2M, er man godt på vej til at kunne udnytte alle fordelene ved Industri 4.0 og “Big Data”. Overvåger kontinuerligt tryk- og flow og værdierne kan dermed vurderes i realtid, så hurtige afgørelser kan træffes på stedet. Energisparemodulet kommunikerer via PROFIBUS DP, PROFINET IO, EtherNet/IP eller Modbus/TCP og kan også valgfrit understøtte OPC-UA.

Clean Design
Clean Design ventilterminalen MPA-C er meget rengøringsvenlig og kan indbygges direkte i maskinen uden kabinet. Med sin høje korrosionsbestandighed kan den klare de gængse rengøringsmidler i fødevareindustrien. Beskyttelsesgraden er IP69K, materialerne er FDA-konforme og ventilerne er smurt med NSF-H1 fedt. Denne modulære ventilterminal skaber dermed sikre processer i fødevareindustrien.

Du kan møde Festo på Interpack 2017 i hal 8a stand C03

LÆS også: Ny prisvindende servomotor med integreret controller fra Festo
Festo A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger