BB Electronics leverer i 2016 et godt resultat og et stærkt cash flow
I starten af året købte bestyrelsen og den daglige ledelse BB Electronics fra Axcel, og har brugt 2016 til at konsolidere BB Electronics med henblik på fremtidig vækst. ”Vi har med den nye ejerkreds fået mulighed for at sikre en langsigtet udvikling for virksomheden. Og med et meget stærkt cash flow på 39 MDKK i det forgangne år, ser vi frem imod at realisere vores ambitiøse vækstmål. For det kommende år forventer vi med baggrund i en række allerede indgåede kundeaftaler at opnå en betydelig vækst.” udtaler CEO Carsten Christensen.
Denne vækst forventer BB Electronics primært skal komme fra de eksisterende kunder men også gennem nye samarbejder. ”Vi har indledt 2017 med at implementere en samarbejdsaftale med en ny kunde som indebærer fuld sourcing, produktion samt distribution af produkter. Integrationen er fuldendt og vi er meget tilfredse med samarbejdet som naturligvis bidrager til væksten i 2017. Derudover har de seneste års fokus på at sikre vores kunder høj service og kvalitet båret frugt og vi forventer med nye muligheder indenfor blandt andet automation at kunne sikre en kontinuerlig vækst.” fortsætter han.
”Det er altafgørende for os, at vi kan tilbyde fleksible løsninger til vores kunder, tilpasset deres behov for logistik, distribution, osv. Vi har de sidste år bevist for vores kunder, at vi er stand til netop dette gennem vores muligheder for produktion, service og support i både Horsens og på vores site i Suzhou”, fortsætter Carsten Christensen.
Bestyrelsesformand Sven Ruder supplerer: ”Vi har set en dedikeret ledelse, der har forstået at effektuere de gode strategiske tanker og en erfaren og loyal medarbejderstab, der har bakket op om væksten og de nødvendige initiativer. Året resultat afspejler dette, og derfor ser vi meget positivt på fremtiden.”
BB Electronics beskæftiger i dag godt 500 mand på de to fabrikker i Danmark og Kina. Gennem fokus på automation har man formået at opretholde en væsentlig del af produktionen i Danmark og det er fortsat en del af den overordnede strategi.
”Vores teknologiske fokus er afgørende fremadrettet og vi vil fortsat investere i at udbygge vore kapabiliteter samt optimere vores processer så det kommer kunderne til gode. Vi har et veletableret, solidt og loyalt kundegrundlag og vi forventer at vi kan udbygge den tætte relation og dermed omsætningen hos såvel eksisterende som adskillige nye kunder i de kommende år.” slutter Carsten Christensen
|
|
2016 |
2015 |
|
Omsætning |
MDKK 400 |
MDKK 423 |
|
EBITDA |
6,4% |
6,2% |
|
Cash Flow |
MDKK 39 |
MDKK -1 |
|
Resultat |
MDKK 15 |
MDKK 7 |






