KABO Indeklima -Tysk metode til fugtspærring kommer til Danmark

”Effektiv, skånsom og hurtig,” lyder vurderingen fra indeklima-entreprenør Bo Kristensen, når han beskriver sin kommende kamp mod de irriterende fugtproblemer, som især kældre og ældre huse er generet af. I 2017 står Kabo Indeklima klar til at implementere konceptet på det danske marked.

Kabo Indeklima har specialiseret sig i forebyggelse af fugt og har hentet sin løsning i Tyskland. Her har teknikken med at gennemskære hele murværket og indsætte en membran i én og samme proces været kendt siden 1992. Nu kommer teknikken til Danmark, og Bo Kristensen er overbevist om, at den vil vinde hurtigt indpas.

”Potentialet er stort, og der ligger meget arbejde og venter på os. Der er allerede mange ejere af ældre ejendomme, som har henvendt sig. Vores løsning er mere præcis og skånsom for både bygning og murværk. Det er en stor fordel, når vi arbejder med bygninger, der har over hundrede år på bagen,” forklarer Bo Kristensen, der selv har 25 års erfaring som indeklima-entreprenør og nu kaster sig ud i at introducere det nye system i Danmark.

Velkendt system
Opstigende grundfugt er et velkendt problem i ejendomme med murede fundamenter og kældervægge. Eventuel fugt vil med tiden stige op i bygningens ydermure og nødvendiggøre montage af en membran i murværket.

Bo Kristensens importerede system benytter sig af den såkaldte savemetode og en tyskproduceret kædesav, der både skåner murværket og præcist følger fugen i muren. I samme arbejdsgang presses fiberarmerede plastplader ind i snittet, mens specialudviklede kiler forhindrer sætninger i murværket. På den måde kan kædesaven arbejde sig igennem hele murens længde i én og samme arbejdsgang, hvilket minimerer arbejdstiden og dermed også prisen.

Teknikken er velkendt i Tyskland, og dansk ekspert spår metoden en lys fremtid:

”Du kan løbende holde øje med, at membranen dækker hele murens tykkelse. Desuden har plastikken og saven ret nemt ved at følge fugen i muren, og udgifterne til de dyre diamantklinger, som branchen normalt bruger, skæres væk,” siger Tommy Bunch-Nielsen, der er adj. professor i bygningsfysik og direktør i Bunchs Bygningsfysik. Han fortsætter:

”Det er dog ikke så vigtigt, om der bruges stål- eller plastikplader. Det vigtigste er, at de dækker og overlapper tilstrækkeligt, og der er plastikken lidt lettere at skære i og arbejde med.”

Komplekse opgaver
Syd for grænsen bliver den 140 kilo tunge kædesav hvert år brugt til at montere fugtspærrer i tusindvis af tyske mure. Teknikken kommer først til Danmark nu, og stifteren af Kabo Indeklima har selv et bud på, hvorfor det først sker nu.

”Fugtspærring er komplekst arbejde, hvor den rigtige sav ikke klarer opgaven alene. På ældre ejendomme undersøger og måler vi niveauet af svamp og fugt, og først derefter udarbejder vi en løsning. Vi kan – med andre ord – ikke bare flække muren og sætte noget plastik ind,” forklarer Bo Kristensen.

Bygninger fra starten af forrige århundrede har typisk ingen fugtspærre eller også trænger de gevaldigt til en moderne én af slagsen. Tommy Bunch-Nielsen ser ofte eksempler på ejendomme, hvor en kommende energirenovering vil gøre en fugtmembran tvingende nødvendig. Han påpeger, at ikke alle løsninger er lige effektive, når det gælder opstigende grundfugt:

”Der findes forskellige kemiske løsninger, men de har svært ved at holde helt tæt, og der er generelt blandede erfaringer med dem. Stålplader har svært ved at følge en hundrede år gammel fuge, som kan være skæv og ujævn. Det sker ikke med plastik, og du slipper dermed for at skære i stenene.”

Produktiviteten er forskellen
Bo Kristensen har stor tiltro til introduktionen af den nye metode, hvor det vigtigste konkurrenceparameter er den store produktivitet og dermed også prisen.

”Vi er i stand til at lave op mod 50 meter fugtspærring om dagen, hvor andre metoder er tvunget til at lave en meter ad gangen. Med de meget stærke kiler, som vi løbende benytter, undgår vi en ellers besværlig arbejdsproces,” forklarer Bo Kristensen