Altro – Klæbemiddelfrit gulv reducerer udgifterne markant

I både den offentlige og den private plejesektor holdes udgifterne i stram snor. Der er derfor fokus på løsninger, der bidrager mest muligt til at holde omkostningerne nede uden at gå på kompromis med den funktionalitet, som kræves i plejemiljøer.
 
Derfor fik plejecenteret Hinneruplund i Hinnerup for nyligt renoveret gulve i to beboerværelser med det klæbemiddelfri sikkerhedsgulv Altro XpressLay. Gulvet kombinerer vedvarende høj skridsikkerhed gennem hele levetiden med markante besparelser på selve installationen samt den daglige vedligeholdelse.
 
Sparer arbejdsgange og undgår ventetid
Altro XpressLay monteres nemlig helt uden brug af lim eller klæbemiddel. Samtidig er det konstrueret med en nubret overflade på undersiden, der tillader fugten fra underlaget at passere og gør, at gulvet kan udlægges helt glat uden brug af lim.
 
Byggeleder Claus Neubert fra Justesen Gulve, der har stået for gulvrenoveringen i de to beboerværelser på Hinneruplund, fortæller:
 
– Vi sparer både arbejdsgange og undgår ventetid på lim, der skal tørre, så montagetiden forkortes væsentligt. Gulvet er nemt at skære til, lægge ud og svejse, og du kan endda gå på det med det samme, da du ikke skal vente på, at limen tørrer færdig.
 
Så godt som udgiftsneutral gulvløsning
Beboere på plejehjem lejer sig ind og betaler for istandsættelse ved fraflytning. Da Altro XpressLay er monteret direkte oven på det lakerede parketgulv og nemt kan fjernes igen ved fraflytning, undgår man imidlertid at skulle afslibe eller renovere parketgulvet efterfølgende.
 
– Det gør, at løsningen er tæt på at være udgiftsneutral, understreger Claus Neubert.
 
Samtidig er sikkerhedsgulvene fra Altro lette at rengøre, hvilket igen er med til at holde omkostningerne til drift og vedligeholdelse nede mange år frem. Det gør det også lettere at opretholde de krævede hygiejnestandarder. Områdeleder for Altro i Danmark, Norge og Sverige Michael Persson uddyber:
 
– Altro XpressLay er designet til at spare bygherre for både tid og penge, idet det er hurtigt at installere, nemt at fjerne igen og efterfølgende let kan bruges andre steder. Det er også det første sikkerhedsgulv, der kan genanvendes 100 pct., og dermed gavner det både brugerne og miljøet.
 
Derudover er sikkerhedsgulvene fra Altro fremstillet af op mod 20 pct. genbrugsmaterialer, der bl.a. indsamles via den succesrige take-back ordning Recofloor, som Altro sammen med en anden gulvproducent grundlagde tilbage i 2009. Via Recofloor er det indtil videre lykkedes at indsamle i alt over 3.000 tons genbrugsmateriale

Se leverandører af industrigulve her
Cookie-indstillinger