Beckhoff – Automations- og procesteknologi i ét system
En række nye produkter fra Beckhoff Automation, som egner sig til potentielt eksplosive installationer, imødekommer nu procesindustriens behov.
Med afsæt i PC-based Control tilbyder Beckhoff Automation en åben automationsløsning, der understøtter procesindustriens særlige behov for nem integration af relevante brugerflader og installationer med potentielt eksplosive komponenter. Løsningen integrerer automations- og procesteknologi i ét system og henvender sig til alle former for procesvirksomheder, herunder olie/gas-, kemikalie- og papirproduktion. Løsningen indfrier ønsket om optimering og omkostningsreduktion, men forenkler desuden programmeringsarbejdet og den samlede arkitektur.
– Vi glæder os til at blive en del af procesindustrien, og med vores nye I/O-system kan vi nu tilbyde en skalerbar hardware- og softwareplatform til procesindustrien. Åbne standarder og intelligente teknologier er gennemgående i vores løsninger, fordi det gavner kunderne mest. Vi har store forventninger til denne løsning, som giver selv den mest komplekse procesvirksomhed størst muligt udbytte af automationsteknologierne,“ siger Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff Automation ApS.
Det er Beckhoffs automationssoftware TwinCAT, der forenkler selve ingeniørarbejdet. De omfattende HART-funktionaliteter er integreret direkte i TwinCAT. Fuld implementering af HART både i I/O-systemet og i TwinCAT-miljøet sikrer simpel projektplanlægning og nem ibrugtagning, og man kan foretage en komplet og effektiv HART-konfiguration med blot ét værktøj.
PC-based Control kombinerer PLC, målingsteknologi og motion control i ét kraftfuldt system. Styringsintelligensen i automationssoftware konsolideres løbende med standardteknologier fra it-verdenen, hvilket gør PC-based Control velegnet til alle brancher. Løsningen indeholder desuden controllerkomponenter til sikre I/Oanvendes ved krævende applikationer i procesindustrien. Med en række eksplosionssikre komponenter kan Beckhoff levere løsninger til grænseløs systemintegration i zone 0/20.
PC-based Control til procesindustrien fremvises på hi17 i Herning fra 3. – 5. oktober.






