Insatech kan nu tilbyde hele Hamiltons sensorserie til din fermentering
At udtage prøver i en igangværende fermentering er både tidskrævende og forbundet med en vis grad af risiko for kontaminering, hvilket gør at fl ere og fl ere går over til on-line målinger på fl ere måleparametre end hidtil. Ilt- og pH måling har længe været implementeret som on-line målinger under en fermentering, men hvorfor ikke også måle cellerne selv?
Ved en on-line måling af celledensitet opnås en langt større kontrol: Måling af celledensitet dækker over to benyttede teknologier; måling af levedygtige celler og total celledensitet.
Den levedygtige celledensitetsmåling er baseret på en kapacitansmåling og giver brugeren en dybere forståelse for deres cellekultur eller fermentering. Målemetoden er ikke følsom over for tilstedeværelsen af nutrienter (næringsstoffer) og døde celler.
Måling af total celledensitet er baseret på turbiditet. Turbiditet er en optisk densitetsmåling ved brug af NIR (Near Infra-Red) lys.
Med direkte indblik i den totale og i den levende biomasse har du mulighed for at stoppe din fermentering ved den maksimale cellekoncentration og få størst muligt udbytte hver gang. Du kan opnå større reproducerbarhed og mere stabile fermenteringer, idet signalet kan anvendes til bedre styring af medieskift, fødetilsætning m.m.
En overvågning af din fermentering fra inokulering til høst kan således bestå af begge målemetoder. Du vil få et udtryk for din totale mængde af celler sammenholdt med den levende andel af celler – et super godt redskab på både laboratorie, pilot plant eller produktionsniveau.
Et komplet loop vil bestå af én Incyte sensor til måling af de levedygtige celler, én Decytee sensor til måling af den totale celledensitet, som via hver deres forstærker tilkobles en Arc Controller, der fungerer som systemets monitor.
Sensorerne kan naturligvis også benyttes enkeltvis, og der kan yderligere logges pH- og ilt-målinger trådløst til denne type controller – med dette set-up bliver alle data samlet et sted.






