Ny eksportchef til Door System

Dette billede illustrere Ny eksportchef til Door System

Det er en særdeles kompetent og erfaren herre inden for døre og porte, der sætter sig i eksportstolen. Mads Borne har gennem mere end 20 år været beskæftiget i branchen og har også tidligere været tilknyttet Door System. Han kommer senest fra en stilling som Area Sales Manager hos en konkurrerende virksomhed i branchen. Eksportchefjobbet er hidtil blevet håndteret af salgschef Søren Rahbek, men Door System har nu valgt at styrke eksportindsatsen yderligere med ansættelsen af Mads Borne. ”Vi har efterhånden opbygget en stærk position og konsolideret os på det danske marked, og vi ser, at de store vækstmuligheder for os ligger i at intensivere indsatsen på eksportmarkederne. Det vil primært være de nære markeder, som Mads skal bearbejde, men han vil også få ansvaret for de mere fjerne markeder. Ansvaret for det engelske marked, hvor vi har eget selskab, vil fortsat ligge hos mig”, fortæller salgschef Søren Rahbek.

Med ansættelsen af Mads Borne vil Søren Rahbek kunne fokusere endnu mere på dels det engelske marked, men også på salget til den farmaceutiske industri, som er et af Door Systems væsentlige markedsområde, samt de mere ledelsesmæssige opgaver i virksomheden.

For Mads Borne var valget egentlig meget enkelt, da muligheden hos Door System opstod: ”Det har altid været eksport, som har haft min største interesse, og det er også der, jeg har min kompetence og erfaring, og da muligheden for at ”komme hjem igen” til Door System bød sig, var der ikke meget betænkningstid. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle Door Systems position på eksportmarkederne, i første omgang landene lige omkring os, hvor der ligger et godt vækstpotentiale”, fortæller Mads Borne.

LÆS også: Door System – OPRÅB! Akut mangel på arbejdskraft i det østjyske
Door System A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger