Modulett – Anderledes ny og hurtig VVS-renovering af stor ejendom

I ejendommen ”Kooperationens Hus” i København skulle alle de gamle VVS-installationer udskiftes. Ejendommen indeholder både boliger og mindre virksomheder med kontorer, mødelokaler, køkkener og kantiner. De tilhørende toiletter er indrettet vidt forskelligt, og det gav generelt set mange udfordringer, fordi toiletterne også ligger meget forskelligt fra etage til etage. Og rørene i ejendommen kan ikke flyttes. Men så fandt bygherren en løsning, som er noget helt nyt inden for VVS-renovation.

Han valgte nemlig at bruge præfabrikerede moduler til så kompleks en opgave med udskiftning af faldstammer og vandrør, når toiletrummene er små og vidt forskellige, og hvor rørene ligger på kryds og tværs på etagerne i en 130 år gamle etageejendom.

– Det var især den reducerede byggetid, som var afgørende for beslutningen om at vælge de præfabrikerede moduler til renoveringen af toiletterne. Hertil kommer en væsentlig besparelse i forhold til en traditionel fornyelse af installationerne, hvor alt bygges op på byggepladsen, fortæller bygherrerådgiver Flemming Eibye, og fortsætter:

– En anden vigtig faktor var, at modulsystemet er skånsomt overfor beboerne i ejendommen og virksomhederne i kontorfællesskabet. Med den hurtige montering undgås den megen støj, snavs og byggestøv.

En særlig udfordring var de vidt forskellige rørføringer til toiletter og brugsvand. Men her er modulerne meget fleksible. Modulerne bestilles efter mål, så hvert modul er skræddersyet præcist til det rum og de installationer, der er behov for.

Jo mere forberedelse fra fabrikkens side, desto mere tid er der sparet på byggepladsen. Modulerne skal blot sættes på plads over hullet til faldstammen og skrues fast på væggen. Alle rør er indbygget i modulet på forhånd fra fabrikken, inklusive cisterne, så de væghængte toiletter skal bare skrues på modulet. Der bliver derfor også mindre efterbehandling af vægge og gulv med hensyn til reparation, opmuring, pudsning mv.

– En yderligere faktor for at bruge modulerne er, at renoveringen af kontorsektionen skal være fremtidssikret og forberedt for ændringer i indretningen af rummene. Det opnår vi med de her moduler. Der er sat moduler op i flere af mødelokalerne, så kan man hurtigt hægte et toilet på et eksisterende modul, hvis der opstår behov for at etablere flere toiletter, siger direktør Niels Jensen fra firmaet Modulett i Kastrup, der for nogle år siden opdagede, at svenskerne – i modsætning til danskerne – kunne renovere badeværelser og toiletter på en lang nemmere måde end den traditionelle – og i præcis samme kvalitet.

For i Sverige har det i de seneste tyve år været standard hos boligforeninger og etageboliger, at man i forbindelse med udskiftning af faldstammer og stigstrenge vælger at installere præfabrikerede moduler i badeværelserne. En metode, der udover ovennævnte fordele, ikke kræver genhusning af beboerne

Se leverandører af faldstammer her
Cookie-indstillinger