Celsa Steel Service – Københavnsk bro får 200 tons genbrugsstål

Københavns sydhavns nye Alfred Nobels Bro får en grøn profil. Celsa Steel Service er valgt til at levere de 200 tons certificeret stålarmering, hvoraf ca. 15 tons vil være omhyggeligt håndsvejst armering. Broen er blot det seneste eksempel på den stigende efterspørgsel på armeringsstål med miljøcertificering.

”Vi mærker klart en stigende interesse for vores miljøvenlige EPD-deklarerede stål. Det glæder mig selvfølgelig at den store miljøindsats, som vores nordiske moderselskab har gjort gennem flere år, nu høster anerkendelse,” siger Søren Kilmose, direktør for Celsa Steel Service i Danmark.

Armeringens markante miljø-profil skyldes Celsas egen stålproduktion i Mo i Rana, som aftager ca. 60 % af Norges samlede skrotmængde og recirkulerer det til nyt, rent stål. Produktionen baserer sig udelukkende på el fra lokalt produceret, CO2-neutral vandkraft. EPD-deklarationen dokumenterer hele fremstillingsprocessen inklusive råvarekilder, energiforbrug, opsamling og udledning af affaldsstoffer.

Selv transporten fra jernværket i Mo i Rana i Norge til Celsas danske produktionsanlæg indgår. Den udarbejdede EPD-deklaration sætter således en ny standard for information om anvendte råvarer, materialekvalitet, renhed og miljøbelastning.

Spændende – men udfordrende byggeri
Byggeriets indledende faser kommer til at foregå under vandets overflade. Byggepladsen bliver afskåret fra den øvrige havn med nedbankede spunsvægge, så arbejdsområdet kan tørlægges, mens støbearbejdet til bropillerne foregår.

Den københavnske arkitekttegnestue COBE har tænkt og designet den 90 m. lange bro til at blive et nyt og spændende samlingspunkt for Sydhavnens nye kvarterer. Et centralt element i broens design er en 60 m. lang solbænk, som vil slænge sig hen over broen, når den åbnes for gående og cyklende i løbet af 2018 og for biler i 2023, når den nye Metro-station Enghave Brygge, står færdig.

Med armeringsjernets miljøvenlige profil passer Alfred Nobels Bro perfekt ind i Københavns Kommunes ambitiøse plan om at være CO2-neutral i år 2025.

 

 

LÆS også: Celsa Steel Service – KB-Hallens gigantiske stålbuer hviler på specialarmering fra Celsa Steel Service
Celsa Steel Service A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger