Lindab modtager prestigefuld certificering

Som den første på marke-det har Lindabs kanalsystemer nu modtaget en Eurovent-certificering i bedste tætheds-klasse.

Omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Europa stammer fra bygninger, og i de bygninger går cirka 30 procent af det samlede energiforbrug til ventilation. Derfor arbejder branchen konstant på at forbedre tæthedsgraden og minimere lækage i særligt kanalsystemerne.

Markedets tætteste kanalsystemer
Nu ser det imidlertid ud til at kapløbet om markedets tætteste kanaler har fundet en vinder, da Lindab, som de første på markedet, har opnået en Eurovent-certificering i højeste tæthedsklasse.
”Certificeringen er en blåstempling af vores daglige bestræbelser på at hæve barren for ventila-tionsbranchen og en anerkendelse af Lindab som førende leverandør af moderne indeklimaløsninger” fortæller Werner J. Andresen, produktchef i Lindab Ventilation.

Der er helt konkret tale om virksomhedens to kanalsystemer Lindab Safe og Lindab Safe Click, som har modtaget en certificering i den mest krævende tæthedsklasse med betegnelsen D.

Certificeret tryghed
Eurovent er en organisation, der kontrollerer energieffektivitet, ydeevne og lækage af produkter til blandt andre ventilationsbranchen. Som baggrund for Lindabs certificering har Eurovent der-for både udført tests og auditeret Lindabs fabrikker.

”Alle certificeringer handler om tryghed. Lindab Safe og Safe Click har længe været det fore-trukne valg af cirkulære kanalsystemer på markedet, men med certificeringen fra Eurovent får installatører og samarbejdspartnere en ekstern validering og bekræftelse af både kvalitet og ydeevne,” siger Werner J. Andresen og fortsætter:

”Hvis vi som samfund skal reducere vores energiforbrug og minimere miljøbelastningen, må vi ikke tage til takke med status quo, men altid stræbe efter at blive bedre,”

LÆS også: Lindab – Personlig rådgivning trumfer digital informationssøgning
Lindab's Firmaprofil
Cookie-indstillinger