Beckhoff – Nyt integreret modul i automationsløsninger overvåger energiproducerende anlæg

Med integrationen af en ny terminal til energiovervågning i standardiserede kontrolsystemer er det nu muligt at udføre højpræcisionsanalyser i energiproducerende anlæg og dermed optimere produktionen. Vigtigst af alt kan man analysere 3-fasede AC-spændingssystemer op til 690 V samtidigt på seks kanaler og med 20 ksamples/s direkte i PLC’en.

I hver af de tre faser afprøver EL3783 EtherCAT Terminal fra Beckhoff spændinger på op til 400/690 Veff og strømstyrker på op til 1 eller 5 Aeff som real time-værdier med 16 bit opløsning. De seks terminalkanaler evalueres samtidigt baseret på EtherCAT oversamplingsprincippet, med en tidsmæssig opløsning på 50 μs, dvs. signifikant hurtigere end controllerens cyklustid.

Ved hjælp af EtherCAT’s distribuerede tidsfunktioner er det også muligt at måle synkront (<< 1 μs) med andre EtherCAT-enheder i systemer af stort set alle størrelser og fx opdage fejl i elforsyningssystemet.

Styringssystemet stiller omfattende mængder data med relevante informationer til rådighed, når der anvendes True-RMS og effektberegninger eller komplekse brugerspecifikke algoritmer til at analysere spænding og strømbølger.

Derudover opnår EtherCAT-terminalen desuden 650% af det nominelle 1-A-måleområde gennem automatiske skift af strømområder. Det resulterer i højeste nøjagtighed med maksimal målefejl på kun 0,2% (af den fulde værdi).

I kombination med TF3650 (TwinCAT 3 energiovervågning) udgør EL3783 et meget dynamisk målesystem til detaljeret netværksanalyse, som er integreret i styresystemet. På den måde kan man f.eks. identificere krav om netværksunderstøttelse i tilfælde af spændingsfald (LVRT) eller harmonisk analyse kan anvendes til at gennemføre tilstandsovervågning uden yderligere omkostninger til accelerationssensorer.

Se Leverandører af Automationsløsninger
Cookie-indstillinger