Trådløse netværk (2)

– idet:

  • Trådløse I/O-moduler – erstatter signalkablerne
  • Radio modem – erstatter datakabler
  • Trådløs Gateway (konvertere) – erstatter datakabler og forbinder forskellige netværker.

Selv i mindre anlæg løber udgifterne til kabler, samlekasser og fordelingsskabe hurtigt op – og ofte kan der spares en del penge i forbindelse med installationen – også selvom udgiften til den avancerede kommunikation gør at det enkelte måleinstrument i mange tilfælde vil blive dyrere end den konventionelle løsning.

Feltsignalerne kan komme både fra diskrete signaler (motor start/stop og ventil tilbagemeldinger) og analoge signaler (temperatur, tryk, flow, niveau osv), og selvom ikke alt udstyr kan leveres med trådløs I/O er der i dag mulighed for at benytte interface moduler, så eksempelvis traditionelle instrumenter kan kobles på det trådløse netværk via en wireless HART kommunikation – en metode der gør, at det forsat er muligt at fokusere på at vælge det bedste måleprincip til opgaven, og samtidig drage fordel af den trådløse teknologi.

Anvendelsesområder

Da megen af kommunikationen i et trådløst netværk foregår som punkt-til-punkt kommunikation, hvor et signal aflæses ad gangen er reaktionshastigheden et spørgsmål der bør tages op inden systemet designes. I reguleringssløjfer, hvor reaktionstiden skal være hurtigere end 3 sekunder, vil den trådløse transmission være ofte være for langsom. Ønsker man således at styre en dampkedel, kan det give problemer, mens tidskonstanten i en ovn, hvor temperaturen ikke ændrer sig ret hurtigt, gør at den trådløse teknologi vil være velegnet.

Selv om den trådløse teknologi hele tiden forbedres er det dog ikke sandsynligt at kortvarige signaludfald på instrument-netværk helt kan undgås. I takt med udbredelsen og anvendelsen af nye teknologier vil risicien selvfølgelig formindskes, men det er forsat en nyttig ting at overveje hvad der sker hvis der f.eke.s forekommer en afbrydelse på et par 2 sekunders afbrydelse i kommunikationen.

Hvad med sikkerheden?

Tanken om en konkurrent eller en terrorist, der stjæler eller hacker sig ind i de trådløse systemer kan forståeligt nok gøre enhver industrimand usikker.  Sandheden er imidlertid at selv om trådløse signaler skulle gå udenfor ejendommens grænse, så man stadig mere sikker med trådløse signaler.

Som følge af mulighederne for kryptering af data i fastfortrådede systemer benytter også producenter af de trådløse netværk kryptering, samtidig med at de trådløse systemer på grund af den basale teknologi skifter frekvens indenfor det fastlagte frekvens- og sendebånd.

Alle der vil koble sig på signalet må skifte frekvens på samme måde som det trådløse netværk. Sikkerheden i det trådløse netværk er derfor større end på Internettet.

Det er også vigtigt at huske, at trådløse transmittere, som Honeywell´s XYR 6000 serie, kun sender et datapunkt ad gangen. Skulle nogen aflæse signalet f.eks. en temperatur, så vil det ikke fortælle meget om den aktuelle proces. Selv hvis en hacker skulle komme ind igennem sikkerhedsforanstaltningerne, og dermed få adgang til alle anlæggets data, så vil det være et yderst vanskeligt puslespil, at samle de store mængder af information i den rigtige orden.

LÆS også: Phoenix – Forsyningsklemmer med Push-in tilslutning til N-samleskinner
Trådløse netværk (2)'s Firmaprofil
Cookie-indstillinger