Ny kompakt basis frekvensomformer fra Siemens, nu endnu mindre

Et indbygget C1-filter giver dig mulighed for at bruge frekvensomformeren i mindre industrier, mindre landbrug, værksteder, køkkener o.l.

Har du lidt ekstra hårde betingelser, så kan du vælge disse frekvensomformere ved omgivelsestemperatur på -10° til +60°C, i op til 4.000 meters højde med side-by-side montering og ekstra robust coated print.

Nyt design og nem integration

Sinamics V20 frekvensomformere i 1x230V modellerne fra 0,12kW til 1,5kW er blevet redesignet, op til     40 % mindre og med integreret C1-filter, så du kan bruge dem, hvor et almindeligt industrielt EMC-filter ikke er lovligt.

Frekvensomformerne har USS og MODBUS RTU interface, så du kan meget billigt lave en styring med op til 16 frekvensomformere på et enkelt USS RS485 netværk fra en S7-1200 PLC. En række funktionsblokke (og manual) gør det enkelt for dig at programmere.

Konfigurer via WIFI

Med et Sinamics V20 Smart Access modul konfigurerer og testkører du frekvensomformerne trådløst med din smartphone, tablet eller pc. Det kræver hverken software eller apps, men blot din browser, da V20 Smart Access har en web server, som giver adgang og hjælp til alle parametre, alarmer, jog-kørsler osv.

Hvad kan jeg få?

  • V20 fås i 1x230V fra 0,12kW til 3kW og 3x400V fra 0,37kW til 30kW
  • Parameter-loader med batteri, så du ikke behøver at tilslutte frekvensomformeren for at lægge parametre og ny firmware i
  • Eksternt operatør-panel for at betjene frekvensomformeren fra tavlefronten
  • Smart Access for betjening på smartphone, tablet eller pc
  • Bremsemodul og bremsemodstand
  • Eksternt line-filter, Line- og output reactor
LÆS også: Siemens – Læs om de nye muligheder med TIA-portalen version 15
Siemens A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger