INNOVATIV OG KOMPAKT M12 POPNITTEPISTOL PÅ BATTERI FRA MILWAUKEE

Dette billede illustrere INNOVATIV OG KOMPAKT M12 POPNITTEPISTOL PÅ BATTERI FRA MILWAUKEE

M12 BPRT ER UDVIKLET TIL FAGFOLK OG GØR ARBEJDET MED NITTER LANGT NEMMERE. DET NYE VÆRKTØJ ER OP TIL 2 GANGE HURTIGERE OG BELASTER IKKE ARMEN OG HÅNDLEDDET – SELV VED LÆNGERE TIDS ARBEJDE. DESUDEN SLIPPER MAN FOR VEDLIGEHOLDELSE AF TRYKLUFTSLANGER OG KOMPRESSORER, OG VÆRKTØJET KAN HÅNDTERE NITTER I RUSTFRIT STÅL OP TIL 4,8 MM.

“Når man tænker på, hvor mange nitter der skal bruges til præfabrikation, montage og eftermontering, så er det svært at forstå, at så mange brugere stadig benytter håndværktøj, der belaster håndleddene. Brugere, der ikke vil bruge håndværktøj, vælger at benytte trykluft, og her må de så leve med både vedligeholdelse og det generelle besvær med slanger og kompressorer,” siger Tobias Jönsson, Product Manager for Milwaukee®.

M12 BPRT er branchens første nitteværktøj, der bruger scotch yoke-mekanismen, der giver langt højere ydeevne end de kugle- og skruebaserede mekanismer i andet nitteværktøj. Scotch yoke-mekanismen er meget mindre, så et meget kortere og mere kompakt værktøj kan levere meget stor kraft.

Den nye Milwaukee® -nittepistol kan nitte mere end 325 4,8 mm-nitter i rustfrit stål på en enkelt opladning af et 2,0Ah M12 REDLITHIUM-ION™-batteri.

Med en kapacitet på 2,4, 3,2, 4,0 og 4,8 mm kan M12 BPRT nitte en lang række materialer, herunder nitter af aluminium, stål og rustfrit stål.

Mens manuelt nitteværktøj kræver, at brugeren hele tiden bruger begge hænder til at levere kraft under nitningen, betyder den enkle udløseraktivering i M12 BPRT, at musklerne skal arbejde langt mindre for at montere en nitte.

Mundstykket på M12 BPRT holder nitten praktisk på plads under arbejdet. Mundstykkerne kan opbevares i værktøjet, og den hurtige afmontering af forstykket gør det let at skifte størrelse.

M12 BPRT indgår i branchens største kompaktsystem, M12-platformen, der tilbyder mere end 75 professionelle, batteridrevne løsninger med fokus på ydelse, produktivitet og mobilitet.

Se Leverandører af Nittepistoler
Cookie-indstillinger