RIWAL DANMARK A/S LEVERER VERDENS FØRSTE 43 METER 100% ELEKTRISKE BOM TIL STEINESS LIFTCENTER APS I DANMARK

Det er Riwals ekspertteam, ledet af Nico den Ouden, som har konverteret en JLG 1350SJP fra diesel til 100% elektrisk (JLG-E1350SJP). Den første maskine er netop leveret til Steiness Liftcenter ApS. Steiness er et dansk udlejningsfirma med speciale i lifte og teleskoplæssere med fokus på udlejning til andre udlejningsfirmaer i Danmark, samt andre nordiske lande. På sigt vil de ombyggede 38 & 43 m. elektriske maskiner også blive tilføjet Riwals lejeflåde og vil ligeledes blive solgt til andre udlejningsfirmaer samt slutbrugere i Europa.
JLG 1350SJP har en arbejdshøjde på 43 meter og 24 meter horisontal rækkevidde, hvilket kombineret med den elektriske motor og de afsmitningsfrie hjul, giver kunderne en stærk og alsidig løsning, der gør dem i stand til at arbejde på en sikker og produktiv måde både indendørs og udendørs. Med et støjniveau under 70 Dba og ingen udledning af udstødningsgasser, så er denne 100% elektriske maskine med en 400 volt integreret batterioplader, klar til fremtidens udfordringer ift. forurening og miljøbelastning, støjbegrænsninger i indre byer samt udfylder behovet for de større elektriske maskiner til indendørs brug.
Poul Steiness, ejer af Steiness Liftcenter kommenterer: “Denne bomlift er 100% elektrisk drevet, hvilket klart er at foretrække på grund af det lave støjniveau, ingen forurening og lavere driftsomkostninger. Samtidig imødekommer denne maskine den stigende efterspørgsel efter miljøvenlige “grønne” maskiner på markedet. Maskinen vil være interessant til brug i byområder, såvel som indenfor koncertsale. Den kan samtidigt bruges både indenfor og udenfor på store byggepladser, hvilket øger kundernes muligheder for udnyttelse af én og samme maskine.. Steiness Liftcenter ønsker at være i spidsen for grønne innovation på byggepladser, og gennem vores stærke relationer med Riwal Danmark ønskede vi at være den første til at købe denne nye specialenhed fra Riwal.”
Jesper Becker, Equipment Sales Manager Riwal, udtaler: “Riwals mission er at levere den bedste kundeoplevelse i branchen, og JLG 1350SJP Electric er et glimrende eksempel på, hvordan vi omdanner denne mission til praksis. Det er et bæredygtigt alternativ til dieseldrevne maskiner, samtidig med at alle dets funktioner opretholdes. Vi vil lede branchen ind i fremtiden, og innovationer som denne 43 meter elektriske bomlift, hjælper os med dette. Vi er utrolig stolte af at have solgt den første JLG-E1350SJP til Steiness Liftcenter ApS. Steiness er en stærk samarbejdspartner for Riwal Danmark A/S gennem mere end 15 år, og samarbejdet bygger et stærkt fundament af tillid og fælles forståelse for at opfylde kundernes behov og samtidig sikre innovation og miljømæssig fokus i liftbranchen. Riwal Danmark A/S vil derfor gerne lykønske Poul Steiness og Steiness Liftcenter med køb af verdens første 43 m. 100% elektriske bomlift”