EKTOS overtager B&O’s tidligere testfaciliteter i Struer

Dette billede illustrere EKTOS overtager B&O’s tidligere testfaciliteter i Struer

Flere valgmuligheder i Jylland indenfor akkrediterede tests

Det nye testlaboratorium forventes at blive omfattet af EKTOS TRS’ nuværende akkreditering snarest muligt, hvilket vil gøre EKTOS i stand til at tilbyde et attraktivt alternativ for jyske elektronikvirksomheder.

EMC-tests, mekaniske tests, klima-tests og særligt avancerede HALT-tests vil være i fokus som centrale serviceydelser.

Med et nyt, akkrediteret testlaboratorium i EKTOS-koncernen kan EKTOS tilbyde en endnu større fleksibilitet til kunderne, da de samme testopgaver nu kan løses to steder. 

Samarbejde med Sound Hub Denmark

Sammen med Sound Hub Denmark vil EKTOS være med til at styrke innovationsmiljøet i den internationale klynge af eksperter indenfor lydteknologi:

”Vi ser frem til at arbejde sammen med de innovative og nyskabende virksomheder hos Sound Hub Denmark. Hvis de har brug for en hurtig test, kan de bare tage et smut forbi hos EKTOS, og på den måde kan vi hjælpe dem til at nå i mål hurtigere. Samtidig kan vi trække på deres viden indenfor lyd, hvilket vil styrke vores kompetencer indenfor området bådet i forhold til vores udviklingsydelser og test-ydelser.” fortæller Kennet Palm, adm. direktør i EKTOS TRS A/S.

Peter Petersen, adm. direktør i Sound Hub Denmark, udtaler: ”EKTOS TRS overtager den del af Bang & Olufsens hidtidige laboratorier, som ikke specifikt har med lyd at gøre. I laboratorierne gennemføres certificerede EMC-, mekanik- og klimatest for krav, som alle produkter skal leve op til. Aftalen giver Sound Hub Denmark mulighed for at koncentrere sig om lyd. EKTOS TRS vil ikke blot drive laboratorierne, men også opgradere og videreudvikle dem. Det gavner også vores brugere, der kan få testet i laboratorierne.” Peter Petersen fortsætter: ”EKTOS er mere end test, vi får også en kompetent udviklingspartner i huset, som jeg er sikker på, vores brugere også får glæde af.”

Niels Martin Jørgensen, koncerndirektør i EKTOS, tilføjer: ”Vi har god erfaring med at arbejde sammen med start-ups og mindre virksomheder. Idet EKTOS koncernen opererer indenfor alle faserne i udviklingen af elektronik fra udarbejdelse af specifikationer over udviklingsarbejdet til prototypeproduktion, test og certificering, kan vi bistå med vejledning og serviceydelser gennem hele processen. Vi synes, at det er enormt spændende at arbejde sammen med start-ups, da de udfordrer status quo og gerne bruger de nyeste teknologier.”

EKTOS A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger