Pro-Dress.com – Stor dansk virksomhed hjælper hverdagens helte

Den danske arbejdstøj gigant Pro-Dress.com hjælper med at minimere uheld for de personer, der hver dag færdes på risikofyldte underlag, udsættes for høje temperaturer, elektriske stød m.m. – dette gøres bl.a. med sikkerhedssko fra BRYNJE.

Minimerer risikoen for uheld
“Du tænker måske ikke lige over det, men hverdagen er fyldt med mennesker, der hver dag risikerer både liv og lemmer for blot at udføre deres daglige arbejde. Vi taler om helt almindelige mennesker, der hver dag yder en stor indsats i brancher, hvor de i forbindelse med daglige arbejdsopgaver udsættes for glatte underlag, risiko for at træde farlige genstande op igennem skoene, høje temperaturer, elektriske stød og farlige situationer i trafikken”, udtaler Mikkel Christiansen, ejer og administrerende direktør i Pro-Dress.com.
Han fortsætter: “Det er disse hverdagens helte, som vi som sikkerhedssko-leverandør hver dag er med til at rådgive og dermed hjælpe med at undgå farlige situationer. Vi (Pro-Dress.com red.) kører jævnligt land og rige rundt i vores Demobus til forskellige erhvervsvirksomheder, håndværkere og servicefolk for at vise de her sikkerhedssko frem – sko, der i den grad kan være med til at minimere risikoen for uheld i løbet af en arbejdsdag, og så må skoen jo også gerne være smart, så den kan bruges udenfor arbejdstiden som fx de nye BRYNJE 600-sko”.

Vi bidrager med værdi
“Vi har ene og alene opnået succes og anerkendelse hos det hårdtarbejdende folk, fordi vi gennem årene har bidraget med værdi med de sko vi leverer. Vi er med til at give dem (håndværkere og servicefolk m.fl. red.) en mindre risikofyldt hverdag. Det rette fodtøj er i den grad af afgørende betydning ikke kun, hvad sikkerhed angår, men i høj grad også for arbejdsevne, bevægelsesfrihed, udholdenhed og ikke mindst antal årlige sygedage”, udtaler Mikkel Christiansen.

Egenskaber der mærkes i hverdagen
Han fortsætter: “Værdien for håndværkere og servicefolk m.m. består i sko, der føles lette på fødderne og giver stødabsorbering, der mindsker stød i ryg, knæ og hofter. Sammenholdt med isolerende materialer og svedtransporterende teknologier, er der ganske enkelt skabt et stærkt fundament for et godt arbejdsmiljø”.
“Tåværn, sømværn og skridsikkerhed er ofte uundværligt for sikkerheden, og det samme er tilfældet for antistatiske egenskaber og olie-, syre- og varmebestandige materialer. Og jeg kunne blive ved. Min passion er stor. Pointen er, at vi bidrager med værdi, når vi hjælper med at klæde de her hårdtarbejdende folk på. Det er egenskaber, som rent faktisk kan mærkes i hverdagen, og så er ergonomien naturligvis i orden, når det gælder BRYNJE sko”, udtaler Mikkel Christiansen administrerende direktør for Pro-Dress.com.

Gennemtestede sikkerhedssko
“Intet design af sikkerhedssko ser dagens lys uden måneders forarbejde, hvor der testes, finpudses og justeres på hver en lille tænkelig detalje. Vi står som leverandør med det, som vi selv opfatter, som det perfekte hjælpemiddel i form af sikkerhedssko til alle de her brancher, der har brug for ekstra beskyttelse i deres arbejdsgange. En sikkerhedssko er i allerhøjeste grad en kompliceret sammensætning af lag, der både skal virke beskyttende, men også isolerende, svedtransporterende, vandafvisende og ikke mindst stødabsorberende. Oveni dette kan du så lægge forskellige behov for antistatiske- eller varmebestandige egenskaber. Det er en spændende proces at få lov til at rådgive og vejlede omkring de her sikkerhedssko fra de absolut største producenter på markedet”, tilføjer Mikkel Christiansen.

Sikkerhedsfremmende rådgivning
Pro-Dress.com ser selv deres opgave som både rådgiver og leverandør indenfor sikkerhedsprodukter som værende vigtig i forhold til blandt andet arbejdsmiljø. Her handler det om at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for kunden uanset, hvilket miljø han eller hun arbejder i. Her er det vigtigt, at enhver branche bliver understøttet af værdiskabende rådgivning bl.a. omkring sikkerhedssko.

Der findes fx sko specielt designet til de forskellige brancher, og synliggørelse af dette kan være af afgørende betydning for den daglige sikkerhed. Det er Pro-Dress.com’s opgave, som leverandør og rådgivende part, at sørge for at finde de rette sikkerhedssko til ethvert behov. Noget som det brede produktsortiment fra BRYNJE eksempelvis understøtter.

Forbrugeren vil have sikkerhed og smukt design
Mikkel Christiansen fortsætter: “Selv om vi har en del år på bagen som leverandør af bl.a. sikkerhedsfodtøj, så må vi hele tiden forny os og følge med i forbrugerens ønsker til sko. Det er forbrugerens smag og behag, der i sidste ende afgør succesen for et produkt”.

“I dag vil håndværkeren, byggeri-arbejderen eller entreprenøren rent faktisk have en sko, der er så smart at se på, at den bliver på foden ned i den lokale døgner eller måske til den næste familiefest – ene og alene af den årsag, at den er super komfortabel og lavet i et design, der på mange områder minder om en smart kondisko”, siger den administrerende direktør, der bl.a. selv har været med til at lave et væld af demonstrationsvideoer af alle de forskellige sko, der er på lager, for på bedst mulige måde at kunne vejlede håndværkere m.fl. indenfor de forskellige modeller af sikkerhedssko, sikkerhedssandaler, sikkerhedsstøvler og sikkerhedstræsko.

Sikkerhed frem for alt
“Selv om designet er smart og trendy, så er det dog sikkerhed, slidstyrke og komfort frem for alt, når vi vejleder omkring sikkerhedssko til hverdagens helte i alle brancher. Og vi matcher rent faktisk alle brancher – jeg er i hvert fald ikke stødt på nogen branche endnu, hvor vi ikke har leveret sko til. Vi er så heldige ikke kun at servicere private personer og virksomheder i Danmark, men har også en stor andel af vores kunder i udlandet”, siger Mikkel Christiansen med en vis stolthed i stemmen.

Stor efterspørgsel efter sikkerhedssko
“Efterspørgslen efter produkter fra bl.a. BRYNJE er ikke ubetydelig. Vi fører også mærker som Sika, Elten, Cofra, Dunlop og Tretorn m.fl., der hver har deres egne spændende kendetegn. Det stiller krav til os som leverandør. Det er vigtigt, at vi kender hver egenskab til hver model sko, så vi i den grad kan optimere sikkerheden og rådgive optimalt til hver branche”, siger Mikkel Christiansen.

Pro-Dress.com med sko på hjernen
Der er mange forskellige slags sko, der skal holdes styr på, så derfor har de også fået sko på hjernen hos Pro-Dress.com, der altid forsøger at finde det perfekte match af arbejds-, fritids- eller sikkerhedssko til de mennesker, som de rådgiver og leverer sko til. Der er en del detaljer, egenskaber og funktioner, der skal holdes styr på for at kunne være leverandør og finde det perfekte match af sko. Sko som i dag gør en stor sikkerhedsmæssig forskel for hverdagens hårdtarbejdende helte.

Se Leverandører af Sikkerhedssko
Cookie-indstillinger