SSI Schäfer realiserer et state-of-the-art distributionscenter for IKEA

Kerneelementerne i projektet er et automatisk shuttlelager designet efter det patenterede 3D-MATRIX Solution®-koncept, et højlager med 245.000 pallelokationer, ergonomiske multi-order plukkestationer samt logistiksoftwaren WAMAS®.

Den traditionelle differentiering mellem salgskanalerne detailhandel og e-handel bliver ofte til én omni-channel-model. Derudover karakteriserer forskellige ordretyper, en høj reaktionsevne såvel som permanent tilgængelighed af varerne og maksimal leveringskvalitet, selv i spidsbelastningsperioder, den nye verden i møbelbranchen – dette resulterer i ændrede krav til den interne logistik. Det ultramoderne IKEA-distributionscenter i Montreal opfylder disse krav og vil sikre forsyningen til butikkerne og e-handlen.

Optimal tilgængelighed gennem automatisering

Tolv lineære gantry-robotter fra firmaet RO-BER Industrieroboter GmbH, en virksomhed som SSI Schäfer har aktiemajoritet i, sikrer effektiv levering af in-house paller og optimerer processen i varemodtagelsen. En 750 meter lang monorail med 42 køretøjer forbinder varemodtagelsesstationerne med højlageret i silodesign, som er kernen i logistikcentret. Højlageret kommer til at indeholde 245.000 pallelokationer, der vil blive serviceret af 30 energieffektive Exyz-lagerkraner til dobbeltdyb ind- og udlagring. Højlageret kommer fremover til at forsyne IKEA-butikkerne både med paller med samme varer og miks-paller. Sidstnævnte vil blive opbygget i henhold til ergonomics@work!®-konceptet ved multi-order-picking arbejdsstationer, der er forbundet med højlageret via en anden monorail med 35 køretøjer på et 525 meter langt spor i overensstemmelse med person-til-vare-princippet ved hjælp af Put to Light-displays.

36 Navette multi-level shuttler og 24 lifte i et shuttlelager med 18 gange sikrer en optimal forsyning af varer til plukningen af e-handelsordrer. Lageret har 12.000 lokationer, og det er designet i overensstemmelse med den patenterede 3D-MATRIX Solution®. Plukningen udføres i overensstemmelse med vare-til person-princippet ved brug af put walls med en Put to Light-funktion.

WAMAS® logistiksoftwaren styrer og optimerer alle processer i begge de automatiserede lagre, sikrer effektive og koordinerede processer, samt rettidig behandling af e-handelsordrer og ordrer til butikkerne. Desuden er logistiksoftwaren forbundet med kundens lagerstyringssystem via en standardiseret grænseflade. Visualiserings- og informationssoftwaren WAMAS® Lighthouse vil blive anvendt til at visualisere lagerprocesserne og give vigtige nøgletal.

“Hos IKEA stræber vi altid efter at være mere tilgængelige, overkommelige at betale og mere bæredygtige for vores kunder. Dette kræver en innovativ logistik med fulfillmentaktiviteter i forskellige former og formater, hvilket gør det muligt for IKEA at være en multi-channel-forhandler,” forklarer Claudio Marconi, Head of Logistics Development of Inter IKEA.

Realiseringen af Montreal-projektet er planlagt til foråret 2020. Som et resultat af det positive og tætte samarbejde vil SSI Schäfer også gennemføre to opfølgningsordrer til IKEA i Torsvik (Sverige) og Lyssach (Schweiz).

LÆS også: Constructor – Palleudtræk forbedrer ergonomien for Danfoss ansatte
SSI Schäfer realiserer et state-of-the-art distributionscenter for IKEA's Firmaprofil
Cookie-indstillinger