Mærk fremtiden med ISOVER på Building Green 2018

I Saint-Gobain ligger Danmark helt øverst på en række centrale nøgletal, der blandt andet drejer sig om bæredygtig udvikling og genbrug af byggematerialer.

Og Danmark og det øvrige Norden er godt rustet til at tage førertrøjen på. Med 13.000 ansatte i Norden og Baltikum er regionen den tredje mest omsættende for Saint-Gobain, og er et af de steder, hvor den bæredygtige udvikling bliver prioritet højst. I alt er 4.000 mennesker på tværs af den globale organisationen ansat til at udvikle og forske og de har alle bæredygtighed med helt fremme i deres arbejde.

Årets temaer på Building Green er ”Livskvalitet i bygningen” og ”Social bæredygtighed”.

For ISOVER er det højeste prioritet, at bæredygtighed, komfort og livskvalitet tænkes ind i alle nybyggerier og i alle bygninger, der skal renoveres. Vi arbejder derfor kontinuerligt og målrettet med vores løsninger og systemer, både som forskere og som praktikere, for at sikre, at vi kan blive ved med at forbedre den måde, vi bygger på – til gavn for både mennesker og miljø.

Mød fremtiden sammen med Saint-Gobain

Vi mener, at udviklingen af komfort og bæredygtighed er afgørende for fremtidens byggeri. Som en af verdens største leverandører af materialer til byggebranchen ser vi det som vores ansvar at være med til at flytte byggeriet i den retning.

På Building Green kan du blandt andet opleve disse løsninger fra Saint-Gobain:

Den nye generation glasuld

ISOVER er på banen med den nye generation glasuld. En bæredygtig løsning bestående af op i mod 75% genbrugsglas, som samtidig reducerer energiforbruget i produktionen. Den nye generation glasuld har modtaget Eurofins Indoor Air Comfort Gold certifikat. Certificeringen dokumenterer, at produktet har en lav emission og bidrager til et bedre indeklima både for håndværkeren under installationen, men også for brugerne af bygningen.

Fremtidens facade

ISOVER er ikke de eneste, der byder på en ny innovativ og bæredygtig løsning. Vores kollegaer hos Weber har udviklet NOx Redux, en ny facadepuds der nedbryder NOx, også kaldet kvælstofoxider, fra luften. NOx Redux har kapacitet til at reducere NOx svarende til forureningen fra mere end 5.000 kørte km ved at pudse en 100 m2 facade. Her kan vi virkelig snakke om en bæredygtig løsning, der er til stor gavn for miljøet, og for de mennesker der hver dag er udsat for luftforurening fra trafikken.

Styr på indeklimaet

aereNmore viser vejen mod bedre indeklima med deres kombination af lyd, lys og luft i en samlet loftsløsning. Med aereNmore får du en komplet indeklimaløsning med fokus på tre vigtige komfortparametre, der bliver skræddersyet til dit projekt. Med denne løsning skaber du nemt et godt indeklima i dine byggeprojekter som f.eks. skoler og på kontorer.

Det og meget andet glæder vi os til at fortælle mere om! Kom forbi stand nr. 64 og mød

ISOVER, Gyproc, Weber, Ecophon, SageGlass, Glassolution, aereNmore og Vetrotech.

Building Green 2018 afholdes i Forum den 31. oktober og 1. november

ISOVER – Saint-Gobain Denmark A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger